Sparekrav presser små gymnasier til lærerfyringer

Smertegrænsen er nået for Morsø Gymnasium.

Siden 2016 har gymnasiet - ligesom alle andre ungdomsuddannelser - skullet spare to procent om året. Skolen har for længst skiftet til sparepærer og skåret alt overflødigt fedt væk, så nu er der kun lønudgifterne tilbage at spare på.

- Selv om man gør sit arbejde rigtig godt, så kan man godt riskere at ryge. Og det bliver man utryg over, siger Olivier Cointe, der er lærer på Morsø Gymnasium.

Næste år skal gymnasiet igen spare 600.000 kroner. Det kommer til at betyde røde tal på bundlinjen for første gang, og det frustrerer rektor på Morsø Gymnasium, Kurt Sonne Thomsen.

- Det er alvorligt. Man kan ikke have underskud mere end et år, så går den ikke længere, siger han.

Også eleverne kan mærke, at deres gymnasium er presset.

- Mange af lærerne er blevet fyret på det sidste. Vi har mistet nogle rigtig dejlige lærere på skolen, og det har man også kunnet mærke, siger gymnasieelev Mathilde Høgh Sørensen.

De små gymnasier har det værst

Med 280 elever er Morsø et af landets mindste gymnasier. Og de små lider i særlig grad, fordi skolerne får penge efter antallet af elever.

- Der er jo nogle udgifter som er faste uanset hvor mange elever, man har. Det koster det samme at varme bygningen op og betale af på huslejen uanset hvor mange elever man har, så hvis man ikke har så mange elever, er man mere sårbar, siger formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

Oppositionen vil have afskaffet det særlige omprioriteringsbidrag på uddannelser, men regeringen holder fast i, at det skal fortsætte foreløbig til 2022.

- Vi har jo ikke noget ønske om, at nogen gymnasier skal lukke, men vi siger, at også uddannelsesområdet må effektivisere ligesom den øvrige offentlige sektor, siger folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V).

Til gengæld lægger regeringen nu op til, at pengene til gymnasierne skal tildes på en anden måde, så de små ikke kommer i klemme.

- Det er min klare forventning, at vi kommer med et udspil, som sikrer, at der er en god sammenhæng i økonomien, så der selvfølgelig fortsat er plads også til gymnasier, hvor der ikke går så mange elever, siger Torsten Schack Pedersen.

Der er brug for hjælp

På Mors må de foreløbig spænde livremmen ind og håbe på forandring.

- Der er ikke noget, der tyder på, at vi kan rette det op, hvis det her fortsætter. Så vil det bliver ved. Det vil ikke bare være et par år. Så derfor har vi brug for, at der sker noget politisk, siger Kurt Sonne Thomsen.

Foreningen Danske Gymnasier vurderer at en række skoler må lukke, hvis sparekravet fastholdes de næste fire år.