To mænd anholdt på Mors
Politiet vil endnu ikke udtale sig yderligere om de to anholdelser.
Onsdag formiddag har politiet været til stede på flere adresser på Mors, hvilket har resulteret i anholdelser af to mænd.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
TV MIDTVEST har været i kontakt med Simon Skelkjær, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Han ønsker ikke at udtale sig yderligere i sagen på grund af den videre efterforskning.