Kemikalie-fund overskrider grænse op mod 200 gange: Vivi fortsætter med at spise frugt fra sin have

Stofferne er mistænkt for at give kræft.

3:18
Lemvig Kommune opfordrer til at droppe oksekød og fuglevildt samt hjemmedyrkede afgrøder.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Smid dine hjemmedyrkede gulerødder og ærter ud. 

Sådan lyder opfordringen fra Lemvig Kommune til borgerne i Thyborøn efter et nyt fund af PFAS-stoffer i den sydlige del af byen

Den anbefaling har Vivi Hansen dog ikke tænkt sig at følge.

- Jeg fortsætter ufortrødent, siger hun fra haven, der aktuelt lægger jord til rabarber og figner. 

Ifølge kommunen overskrider koncentrationerne af de fundne PFAS-stoffer i drænvandet er på mellem 92-470 ng/l vand. Grænseværdien for koncentrationen i grundvand/drikkevand er 2 ng/l vand for de fire stoffer, man har fundet.

- Det er alvorligt, og det betyder, at borgerne i Thyborøn, i de berørte områder, ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger direktør for Teknik og Miljø Claus Borg fra Lemvig Kommune.

PFAS-stoffer er mistænkt for at øge risikoen for kræft. 

Fignerne her burde smides ud, lyder det fra myndighederne.
Fignerne her burde smides ud, lyder det fra myndighederne.
Foto: Selma Bjørnestad Kvist Åstrøm, TV MIDTVEST

Selvom målingerne nogle steder overskrider grænseværdien mere end 200 gange, bekymrer det ikke Vivi Hansen, der er født og opvokset lidt syd for Thyborøn, hvor man for nylig gjorde et lignende fund.

- Det er ikke noget, jeg bekymrer mig om. Så skulle jeg bekymre mig om alt for mange ting, siger hun. 

Igennem årene har familiens have i det sydlige Thyborøn lagt jord til alt fra kartofler til jordbær. Også hendes mormor har haft køkkenhave i den del af byen. Mange af de ting har Vivi Hansen spist. 

- Jeg håber, at der er nogle kloge mennesker, der tager det til efterretning.

- Det ændrer ikke på, at vi har ting i haven. Og de skal spises, siger hun.

Vant til forurening

Vivi Hansen peger selv på, at myndighedernes råd falder for døve øve. 

Mindre end fem kilometer fra det steder, hvor de nye forureninger er fundet, ligger kemikaliedepotet Høfde 42.

- Vi har hele tiden fået øerne skudt fulde af Høfde 42, forklarer hun. 

Vivi Hansen har boet i Thyborøn størstedelen af sit. Her vil hun fortsætte med at bo. 

- Det er her, vi bor. Det er vores hjem, understreger hun.

Foruden grøntsager, anbefales borgere også at være opmærksom på kød i deres frysere, som kan stamme fra slagtekvæg, der har gået på Harboøre Tange.

Her er der ligeledes gjort fund af PFAS.