Jacob er formand for regionens akut-læger: Gødstrup er ikke alene om at have problemer

Lægerne på akutmodtagelsen i Gødstrup frygter for patienternes sikkerhed. 

For i gennemsnitligt hver tredje time af døgnet er der for mange opgaver til, at behandlingen kan foregå patientsikkert.

Og i nogle tidsrum er man helt oppe på, at der i 80 procent af dagene for mange patienter.

Men det er ikke kun på det nye storsygehus, at for mange patienter og for lidt personale skaber udfordringer.

Det fortæller Jacob Juul Jensen. Han er formand for speciallægerne på alle Region Midtjyllands akutafdelinger.

Jacob Juul Jensen er ansat som speciallæge i akutafdelingen i Gødstrup. Han ønsker ikke at udtale sig specifikt om udfordringerne på det nye storsygehus og udtaler sig derfor om de problemstillinger, der er bredt set i regionens akutafdelinger.

- De problemstillinger, man ser i Gødstrup, eksisterer også andre steder i større eller mindre grad. Det handler rigtig meget om, at det er en fællesopgave i regionen og på de enkelte sygehuse at løse akutmodtagelsernes problemer, siger Jacob Juul Jensen.

For få akutspeciallæger

Jacob Juul Jensen har været speciallæge i akutmedicin i fem år og var den første i Danmark, der tog den fulde uddannelse uden at få merit undervejs.

Uddannelsen til speciallæge i akutmedicin er stadig ret ny, og det er en udfordring, mener Jacob Juul Jensen.

- Der er kun uddannet omkring 138 speciallæger i akutmedicin. Bare i Region Midtjylland er der godt og vel 200.000 patientkontakter i akutmodtagelserne. Så det er relativt få speciallæger til mange patienter, siger formanden for det tværfaglige specialeråd for akutmedicin i Region Midtjylland.

Jacob Juul Jensen mener, det ville gavne hospitalerne, hvis der blev flere uddannet. Fordelen ved speciallæger i akutmedicin er, at de kan dække en bred vifte af akutte sygdomme. 

Patienter kan vente i timevis

Med flere speciallæger i akutmedicin mindsker man behovet for at have så mange andre afdelingers speciallæger til at sidde på tilkaldevagter.

Når læger med speciale inden for hjertesygdomme eller knoglesygdomme ikke skal sidde standby i akutafdelingen i de skæve arbejdstider aften og nat, kan de i stedet tilse patienter på deres egne afdelinger i dagtimerne. Det nedbringer ventelisterne.

Og så sørger det også for, at patienterne fra akutafdelingen hurtigere kan komme videre til den afdeling, de skal behandles på, når man har fundet ud af, hvad der er galt med dem.

Det er nemlig en udfordring lige nu, at der er kø for at komme videre til afdelingerne.

- Det giver ingen mening at køre patienter ind med en ambulance for fuldt skrald, for at patienterne så skal ligge i flere timer at vente. Det hænger ikke sammen. Man er nødt til at have personale ud at se til dem, men det kræver, at man har de folk, siger Jacob Juul Jensen.

Ikke alle har brug for akut hjælp

En del af problemet skal findes i, at patienter, der egentlig ikke har brug for akut hjælp, alligevel kommer ind på akutmodtagelsen.

Det er især på akutmodtagelsernes skadestue-del, hvor folk kommer ind med brækkede knogler, forbrændinger og lignende, at en gruppe patienter reelt set ikke har behov for akut hjælp.

”Mellem 25-30 procent af skadestuepatienterne er ikke akutte.” Sådan konstateres det i et mødereferat 13. december fra et møde mellem hospitalsleden på Regionshospital Gødstrup og repræsentanter fra hospitalets akutteam.

Firkantet sagt burde flere end hver fjerde skadestuepatient altså ikke være på skadestuen. De burde vente til dagen efter og komme på en afdeling, der specialiserer sig i for eksempel knogler.

- Vi har stigende andel af patienter, der kommer ind fra lægepraksis eller 112-opkald. Der er flere af de opkald, som faktisk ikke er særligt akutte, hvor patienterne sagtens kunne få løst deres problem i et dags-afsnit.

- Hvis man kommer med en skiskade, der er 10 dage gammel, er man behandlet, men flere af dem kommer ind i akutafdelingen, siger Jacob Juul Jensen.

Travlhed koster kollegaer

Den type patienter tager tid fra andre, mere akutte opgaver. For alle patienter, der er på akutmodtagelsen, skal tilses.

Hvis arbejdspresset bliver for stort, øges risikoen for utilsigtede hændelser: Det kan være, at patienter ikke får medicin til tiden, at de ikke bliver overvåget grundigt nok eller hurtigt nok, eller at en læge har så mange opgaver, at han ikke når hen til patienten tidligt nok i forløbet.

Det er alt sammen noget, der øger risikoen for, at sygdom forværres, eller at patienten i yderste tilfælde dør.

Alt i alt håber akutlægernes formand, at der bliver gjort noget ved arbejdspresset i akutafdelingerne.

Problemet er bare, at der skal flere folk til, før arbejdspresset bliver lettet. Og arbejdspresset skal lettes, før det bliver mere attraktivt for nye folk at blive på akutmodtagelserne.

- Vi har svært ved at rekruttere folk til specialet i akutmedicin, fordi arbejdspresset er for stort. Arbejdsmiljøet er en rigtig vigtig del af løsningen. Der skal nogle ressourcer til at fastholde de folk, der kommer. Det skaber også bedre muligheder for at kunne rekruttere flere, siger Jacob Juul Jensen.