Gennembrud i forskning: Knogleskørhed kan nu opdages og behandles langt tidligere

En forskningsklinik i Herning har fundet en ny og nem måde, som kan påvise knogleskørhed. Det kan få stor betydning, da 400.000 danskere har sygdommen uden at vide det.

Ulla Knappe, der er landsformand for Osteoporoseforeningen er meget glad for den nye forskning, der sikre patienter langt bedre livskvalitet under sygdommen.
Ulla Knappe, der er landsformand for Osteoporoseforeningen er meget glad for den nye forskning, der sikre patienter langt bedre livskvalitet under sygdommen.
Foto: Ditte Georg Poulsen, TV MIDTVEST

Det bliver nu nemmere end nogensinde at påvise, om man lider af osteoporose, også kendt som knogleskørhed. Sygdommen øger risikoen for sammenfald og knoglebrud, fordi knoglemængden og -styrken forsvinder. 

Hjerteforskningsklinikken i Herning har nemlig fundet ud af, at scanningsmetoden, man også bruger til at undersøge hjertet med, kan vise tegn på knogleskørhed.

- Vi har fundet ud af, at når man får undersøgt hjertet med en CT-scanning, kan man bruge de billeder, der er optaget af hjertet, til at kigge på andre lidelser som for eksempel rygsøjlens kalkindhold, siger Morten Bøttcher, der er overlæge og leder på Hjerteforskningsklinikken i Herning.

Ved at zoome ud på CT-scannerens billeder af hjertet, kan forskerne se, om der er tegn på knogleskørhed. Noget der er simpelt, men som ingen tidligere har overvejet.

- Det lyder banalt, at man ikke har tænkt på det, men det har ikke været meningen at kigge på knoglerne, når man undersøger hjertet, fortæller Morten Bøttcher.

Langt fra alle diagnosticeres

Tidligere har knogleskørhed været noget, som man ikke har kunnet spore, før det er for sent. Det betyder også pludselige livsændringer for patienter, når de får den trælse melding.

- Det var jeg jo ikke så glad for, men man må jo prøve at finde ud af, hvad man må og ikke må, siger Gerda Hald, der fik konstateret knogleskørhed for 30 år siden.

I Danmark har 172.000 andre også fået konstateret knogleskørhed, men det tal er i virkeligheden meget større, da langt fra alle diagnosticeres. Det er noget, der irriterer Osteoporoseforeningen.

- Jeg synes, det er trist fordi, sygdommen blev allerede i 2002 defineret som en af otte folkesygdomme, men der er jo bare ikke blevet gjort nok for den, mener Ulla Knappe, der er Landsformand for Osteoporoseforeningen.

Selvom Gerda Hald har haft knogleskørhed i 30 år, og dermed ikke kan få gavn at den nye forskning, så hilser hun den meget velkommen.

- Det, synes jeg, er godt. Der er blevet gjort alt for lidt i mange år.

Forskningen kan få stor betydning

Nu er der blevet gjort noget, og den nye forskning kan vise sig at få stor betydning. Knogleskørhed er en sygdom, som man regner med, at over 400.000 danskere går rundt med uden at vide det.

- Det er fantastisk. Det kan jo være med til, at vi på en anden måde kan få opsporet mange flere, end vi kan i øjeblikket, siger Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen.

Ved at finde tegn på knogleskørhed tidligt kan man sikre en langt bedre behandling til patienterne, men det kan også gavne samfundsøkonomien.

- Hvis vi kan få styr på brudene og komme ind og forebygge på et tidligt tidspunkt, så vil det komme til at betyde meget for patientens livskvalitet, som ligger os på sinde. Men det kan også betyde noget for landets samfundsøkonomi, fortæller formanden for Osteoporoseforeningen.

Det er i overvejende grad kvinder, der bliver ramt af knogleskørhed. Ifølge Netdoktor.dk vil omtrent hver 3. kvinde og hver 8. mand få et knoglebrud, som skyldes knogleskørhed.

2:34