Drabstiltalt dagplejers skæbne afgøres snart: I dag tog hun ordet i landsretten
Anklager og forsvarer er ikke enige om, hvorvidt der er tiltrækkeligt bevis for, at dagplejeren har slået en et-årig pige ihjel. Forsvareren vil have sin klient frifundet.
Seneste: Idømt syv års fængsel
Landsrettens dom er netop faldet: Dagplejeren, Ellen-Marie Linneberg Johansen, har fået en dom på syv års fængsel. Det er en stadfæstelse af byrettens dom i samme sag.
Anklageren havde krævet ni års fængsel, mens forsvareren mente, at højst fem år ville være en passende straf.
Læs mere: Dagplejer får syv års fængsel for dødsvold mod etårig pige
Om ganske få dage finder en nu 58-årig kvinde fra Ilskov ved Sunds ud af, om hun skal tilbringe de næste år bag tremmer, eller om hun kan forlade Vestre Landsret som en fri kvinde.
Står det til hende selv, bliver det sidste scenarie virkelighed. Hun vil frifindes for de tiltaler, der klæber sig til hende.
Politiet mener, at hun i november 2019 har gjort en 15 måneder gammel pige, hun passede i gæstedagpleje, fortræd i en sådan grad, at hun senere døde af kvæstelserne.
I september fik hun syv års fængsel i byretten i Herning for grov vold med døden til følge. Nu er Vestre Landsret i gang med at behandle sagen, og inden retten mandag trak sig tilbage for at votere, om hun er skyldig eller ej, fik hun selv lejlighed til at sige de sidste ord.
Den mulighed greb hun. Iført sort bluse og grønt halstørklæde satte hun eksempelvis spørgsmålstegn ved nogle centrale vurderinger fra Retslægerådet, der har fyldt meget i sagen.
Derudover understregede hun, at hun var i stand til at varetage pasningen af børn med ordene:
- Min ro og tålmodighed er stor, når det kommer til at passe børn.
Inden byretten i Herning i september idømte hende syv års fængsel for grov vold med døden til følge, fik hun også muligheden for at tage ordet. Men dengang ønskede hun ikke at sige noget.
Mens kvinden var den sidste, der fik ordet, var sagens anklager, Emil Stenbygaard, dagens første til at rejse sig for at argumentere for, hvorfor han mener, at den tiltalte skal dømmes for manddrab - alternativt grov vold med døden til følge.
- Det er mit synspunkt, at tiltaltes forklaring om, at hun ikke har gjort afdøde ondt, må tilsidesættes.
Anklageren mener i stedet, at det er tilstrækkeligt bevist, at dagplejeren torsdag den 28. november 2019 slog og ruskede den 15 måneder gamle pige, så hun fik to kraniebrud og flere andre skader på kroppen, som hun senere døde af.
Det var den 58-årige kvindes forsvarer bestemt ikke enig i.
- Hvis man ikke mener, der er en rimelig tvivl, så har jeg svært ved at se, hvornår der kan være rimelig tvivl, lød det fra tiltaltes forsvarsadvokat Karina Skou.
Barnets tilstand på dødsdagen er afgørende
Både anklager Emil Stenbygaard og forsvarer Karina Skou kredsede begge om et specifikt tema i deres afsluttende procedurer:
Den afdøde piges tilstand den torsdag morgen i 2019, hvor hun blev afleveret hos tiltalte i gæstedagpleje.
Således argumenterede anklageren for, at barnet var ved bevidsthed på afleveringstidspunktet.
- Om morgenen blev hun afleveret til tiltalte og på dette tidspunkt var hun et grædende, men vågent og reagerende barn uden tegn på skader, lød det fra anklageren.
Han er ikke i tvivl om, at skaderne, som pigen ender med at dø af, er påført hende efter dette tidspunkt.
Anderledes lød vurderingen fra forsvarer Karina Skou.
Hun fremhævede, at barnet ikke havde spist meget morgenmad, at et vidne havde øjenkontakt uden smil med pigen torsdag morgen, og at lægen, der tilså pigen torsdag eftermiddag noterede, at forældrene sagde, at hun var utilpas den pågældende morgen.
Således mener tiltaltes forsvarsadvokat altså, at man ikke kan udelukke, at skaderne kan være kommet før afleveringstidspunktet, ej heller efter, at hun blev hentet i dagpleje af forældrene, da pigen efter sin middagslur var blevet ukontaktbar.
Retslægerådets vurderinger
Foruden vidneberetninger om barnets tilstand ved aflevering, var svarene fra Retslægerådet også et centralt emne mandag formiddag. Rådet skal komme med lægemæssige skøn.
Retslægerådet har i ét svar skrevet, at barnets skader med mere end 50 procents sandsynlighed er påført mere end 24 timer inden CT-scanningen om aftenen den 28. november.
Senere har de dog ændret det til, at der næppe vil gå mere end 30 minutter fra, at sådanne skader er påført et barn, til at det vil reagere på det.
Netop disse forskellige svar anfægtede forsvarsadvokaten, og sagde, at man skulle være påpasselig med kun at dømme ud fra Retslægerådets udtalelser.
De forskellige svar blev også adresseret af anklageren, der dog mente, at Retslægerådets slutkonklusion taler for, at kvinden er skyldig.
- Der er blevet begået fejl. Det er Retslægerådet fuldt bevidst om, lød det fra anklageren, der fremhævede, at Retslægerådet konkluderede, at skaderne er uforenelige med et symptomfrit interval.
Uenighed om psykologers vidneudsagn
To vidneforklaringer fra to forskellige psykologer var også en af fællesnævnerne for temaer hos anklager og forsvarer.
De to psykologer har begge talt med den tiltalte kvinde efter hændelsen, men inden hun blev anholdt og varetægtsfængslet i juni 2021.
Selvom de begge har beskrevet dagplejeren som rolig og i stand til at regulere sine følelser, så kan hun stadig have gjort det, hun er tiltalt for, lød det fra anklageren.
- De har ikke set tiltalte passe grædende børn, argumenterede han med relation til, at tiltalte har sagt, at hun fandt den afdøde pige hysterisk og skrigende.
Forsvareren forklarede, at hun ikke var i tvivl om, at psykologerne ville have set det, hvis den 58-årige dagplejer løj for dem med henvisning til deres samlet set mere end 50 års erfaring.
Så mens anklageren ikke mente, at de var relevante vidner, så mente forsvareren, at de var "yderst relevante og vigtige".
- De to psykologer er afhørt uafhængigt af hinanden – og de kender kun tiltalte professionelt, lød det fra Karina Skou.
Onsdag klokken 10 kommer Vestre Landsret med svaret på, om den tidligere gæstedagplejer er skyldig eller ej.