"Uforenlige svar" gav spørgsmål til professoren - men kun få svar

Der er endnu ikke noget entydigt svar på, hvornår en 15 måneder gammel pige præcist fik de skader, hun endte med at dø af i november 2019.

Netop det spørgsmål skulle professor Søren Jakobsen i dag forsøge at gøre sagens parter klogere på, da han tog plads i vidneskranken i Retten i Herning, hvor en 58-årig kvindelig dagplejer er tiltalt for at dræbt pigen ved at ruske og slå hende.

Søren Jacobsen er formand for Retslægerådet, der så sent som tirsdag kom med sin sjette udtalelse i sagen.

Rådet er ad flere omgang blevet stillet spørgsmål af anklagemyndigheden og forsvaret, især med henblik på at kunne fastsætte hvordan og hvornår den lille pige fik blandt andet de kraniebrud og blødninger, hun senere døde af.

Retslægerådets udtalelser blev læst op i retten onsdag formiddag. I den seneste lød det fra rådet, der består af uvildige lægefaglige eksperter, at et barn med den type hovedskader ikke kan forventes at være i stand til at sidde frit, gå eller oprette kontakt til andre mennesker efter traumet. 

Barnet vil ifølge rådet være "meget sygt, bevidsthedspåvirket og slapt," og det er "ikke foreneligt med et symptomfri interval."

Derfor udtaler rådet, at barnets tilstand ved aflevering er afgørende.

Dagplejer nægter at have gjort skade

Rettens største retssal danner i disse uger ramme om sagen, hvor den lille piges død den 29. november 2019 er omdrejningspunkt. 

En 58-årig kvinde fra Ilskov ved Sunds er tiltalt for at have rusket og slået barnet i en sådan grad, at pigen senere døde af to kraniebrud og blødninger i hjernen.

Efter anklagemyndighedens opfattelse skulle skaderne være sket mellem klokken 6.30 og 15.15 torsdag 28. november, mens pigen var i gæstedagpleje hos den 58-årige kvinde.

Gæstedagplejeren nægter at have gjort noget ved pigen og har tidligere forklaret i retten, at hun ikke ved, hvor skaderne kommer fra. Hun har også forklaret, at pigen havde skreget og været "hysterisk" i de dage, hun var i gæstedagpleje den uge i november.

På et tidspunkt var barnet, ifølge den tiltalte, begyndt at slå sit hoved bagover mod en skabslåge torsdag den 28. november, mens dagplejeren var ved at skifte et andet barn.

Dagplejeren trøstede pigen, men da hun hentede hende efter middagsluren, faldt hun sammen og blev ukontaktbar, har den 58-årige forklaret i retten.

Pigen blev indlagt på Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun kort efter midnat døde af sine kvæstelser.

Her blev hun scannet samme aften og undersøgt både før og efter sin død.

Uforenelige oplysninger

Retslægerådet er undervejs i politiets efterforskning og retssagens forløb ad flere omgange blevet stillet specifikke spørgsmål til pigens skader, hvordan de er opstået og hvornår.

Det har resulteret i seks udtalelser i perioden fra den 18. januar 2021 til den 30. august 2022. 

I den første erklæring fra januar 2021 bemærker Retslægerådet, at børn med den slags kraniebrud sædvanligvis vil udvikle symptomer i form af bevidsthedspåvirkning kort tid efter, at læsionerne er pådraget. 

Det fik anklagemyndigheden til at bede om yderligere svar på, hvad "kort tid" er. Her kom svaret i april samme år, at Retslægerådet med kort tid mener "umiddelbart efter pådragelsen og næppe længere end 15-30 minutter."

Forsvaret har sidenhen stillet flere spørgsmål, og i midten af august i år kom et nyt svar fra Retslægerådet omkring tidspunktet for skaderne. Her fremgik det, at traumet med "stor sandsynlighed og med mere end 50 procent sandsynlighed var påført mere end 24 timer før CT-scanningen."

Det affødte igen nye spørgsmål til rådet, der i den næste udtalelse beklagede den manglende præcision og erkendte, at de to svar fra to forskellige datoer ikke var forenelige.

Rådet svarede i denne ombæring også på, om skaderne kunne være påført før klokken 6.45 den dag. Til det udtalte rådet, at "barnets almene fremtoning taler imod, at skaderne er påført før det tidspunkt."

Holder fast i 15-30 minutters interval

Rådet blev igen stillet spørgsmål på ny. Denne gang hvad der menes med "almen fremtoning". Det var de svar, der kom i går tirsdag.

Og det var også disse tvetydigheder gennem udtalelserne, der havde fået både forsvarer og anklager til at indkalde Retslægerådet til forklaring i retten. Og det var altså den Søren Jacobsen afgav onsdag. 

Anklageren spurgte ind til de to forskellige svar, og formanden medgav, at de ikke var forenelige. 

Er den erklæring fra april stadigvæk retslægerådets konklusion, ville specialanklageren vide med henvisning til de 15-30 minutter fra pådragelse til påvirkning, der var blevet beskrevet i en af udtalelserne.

- Ja, det mener Retslægerådet stadigvæk, lød det fra formanden.

Søren Jacobsen blev også spurgt ind til den seneste udtalelse fra i går omkring, at barnets tilstand ved aflevering er afgørende.

- Når man har den type skader, vil man umiddelbart være påvirket af det. Derfor mener vi, at barnets tidstand for aflevering, vil være afgørende.

Her bemærker rådet, at der er samstemmende vidneforklaringer, der taler om et vågent og reagerende barn. 

- Lige præcis i den her logiske tankerække er det vigtigt, men det, vi også medgiver, er, at det ikke er vores bord at vurdere vidneudsagn, så det gør vi selvfølgelig opmærksom på, forklarede Søren Jacobsen om udtalelsen, hvor rådet udtaler, at Retten skal vurdere beviserne.

Forsvareren ville vide, om formanden var enig i, at det ikke virkede til, at der var sikkerhed i Retslægerådet. 

- Som jeg ser det, er det jo en erklæring, der adskiller sig. Et svar, forklarede vidnet.

Sagen fortsætter torsdag. Der ventes at falde dom på mandag 5. september.