Fremtidens mad: Lasagne eller larver?

Lokale erhvervsfolk og højskoleelever giver sammen deres bud på, hvad vi skal leve af om 50 år, når forurening og klimaforandringer måske har ødelagt de steder, vores fødevarer kommer fra.

insekter2.jpg

I dag samles lokale erhvervsfolk og elever fra Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing i en workshop, hvor de sammen skal debattere fremtidens fødevarer.

- Projektet har fået navnet "Det Katastrofale Måltid", fordi det sætter fokus på, hvordan vi helt konkret bliver påvirket af klimaproblemer, ulighed og jordens befolkningsudvikling. Det er problemer, der får betydning for os alle, og som vi kun kan løse i fællesskab, siger leder af Kultur, Natur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune, Per Høgh.

Helt konkret kan det betyde farvel til frikadeller og andre traditionelle kødretter og goddag til andre proteinkilder som for eksempel insekter og bælgplanter.

Buddene fra dagens workshop skal prøves af i praksis den 25. og 26. april, når otte af verdens bedste og mest eksperimenterende kokke kommer til Danmark for at prøve eksperternes fremtidsscenarier af. Over to dage skal de omsætte de bedste og de dårligste scenarier til bud på retter, som indbudte gæster kan smage på ved en event på Vestjyllands Højskole.

På workshoppen i dag får eksperterne først ti minutter hver til at komme med deres input til en debat om fremtiden. Herefter skal de sammen med højskolens elever og de inviterede erhvervsfolk arbejde videre med temaet i grupper, inden dagen slutter med en rundbordsdebat.

Eksperterne skal forhandle sig frem til et samlet manifest om fremtidens mad med input fra deltagerne. Manifestet får to vinkler; der skal både være et bud på, hvor vi ender, hvis alt går godt, eller hvis alt går rigtig skidt.

I efterårsferien blev der også eksperimenteret med insekter på menuen: