Strid om akutbiler: Ældre Sagen beskylder politikerne for løftebrud

Ældre Sagen i Ringkøbing mener, at regionspolitikerne i Region Midtjylland begår løftebrud, hvis de vælger at sløjfe akutbiler.

Bent Møller Nielsen fra Ældre Sagen mener, at det vil resultere i dårligere akut-dækning, hvis politikerne i Region Midtjylland vælger at nedlægge akutbilerne i Tarm, Ringkøbing og Skive.
Bent Møller Nielsen fra Ældre Sagen mener, at det vil resultere i dårligere akut-dækning, hvis politikerne i Region Midtjylland vælger at nedlægge akutbilerne i Tarm, Ringkøbing og Skive.
Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Op til regionsrådsvalget i efteråret 2017 lovede flere politikere og regionsrådsformand, Anders Kühnau, at akutbilerne ikke skulle nedlægges. Det mener Bent Møller Nielsen fra Ældre Sagen, der opfordrer politikerne til at bevare akutbilerne som lovet. 

- Politikerne udtrykte i klar tale, at der ikke ville blive rørt ved akutbilerne, siger Bent Møller Nielsen. 

Han bor i Ringkøbing og er medlem af det regionale sygehusudvalg i interesseorganisationen Ældre Sagen. Han henviser til Ældre Sagens borgermøde om sundhed i Harboøre den 7. november sidste år. 

- Der var der ni politikere, der lovede, at de ikke ville nedlægge akutbilerne. Anders Kühnau sagde det også på et vælgermøde i Ringkøbing, siger Bent Møller Nielsen. 

Anbefaling: Nedlæg akutbilerne

Der findes i dag akutbiler i Tarm, Ringkøbing og Skive. Akutbilerne er bemandet af anæstesisygeplejersker med særlig erfaring i behandling af kritisk syge patienter. Akutbilerne kører som supplement i områder, hvor der er længere kørsel for akutlægebilen og ambulancen. 

Bent Møller Nielsen og Ældre Sagen er kritiske overfor en ny anbefaling fra administrationen i Region Midtjylland, der har udarbejdet en analyse af det akutte beredskab. Ifølge analysen udnyttes ressourcerne dårligt i akutbil-ordningen. Akutbilerne kommer godt nok hurtigere ud til patienterne, men kører til gengæld ikke særlig ofte.

2:25
- Der er en besparelse i det, men jeg mener faktisk ikke, der er en ændring i den kvalitet, vi tilbyder borgeren. Se her et interview med lægefaglig direktør i Region Midtjylland, Per Sabro Nielsen. 

Derudover er der sket meget med kompetencen i ambulancerne de seneste ti år, som gør at der i dag ikke er så stor forskel på, hvad en ambulance kan gøre og hvad en akutbil kan gøre, konkluderer analysen.   

I analysen lægger administrationen derfor op til helt at sløjfe akutbilerne og i stedet opgradere de eksisterende ambulancer i samme byer med en paramediciner samt at gøre en dagbemandet ambulance i Videbæk til døgnbemandet. 

Bent Møller Nielsen er langt fra tilfreds med anbefalingen. 

- Vi får ikke den hjælp der er nødvendig i de akutte situationer, hvor der er patienter ved sygdom eller ved et færdselsuheld. Den nærmeste vil være en lægebil fra Herning eller Holstebro og det vil tage cirka 25. minutter inden de er herude og kan hjælpe. I dag har vi jo en narkose-sygeplejerske, som er fremme 5-10 minutter efter de er blevet alarmeret. Dermed har vi en ekspertise med det samme. Det er helt afgørende, mener jeg, siger Bent Møller Nielsen.

Bent Møller Nielsen frygter, at politikerne vil følge anbefalingen. Han mener ikke, at opgraderingen af mandskabet i ambulancerne gør en afgørende forskel. 

- Det gør den jo ikke. Det man vil, er at udstyre en ambulance med en paramediciner. Når han er ude at køre med den ambulance, så har vi ingen akuthjælp herude. Hvis paramedicineren kører en sygetransport, hvem skal så køre til en ulykke? Man fjerner en tredjedel af det beredskab vi har herude, ved at fjerne akutbilerne, siger Bent Møller Nielsen. 

Ambulancerne kører til mange flere opkald end akutbilerne. Giver det ikke god mening, at bruge pengene på at opkvalificere i den bil, der har flest ture?

- Der er ting, paramedicinere ikke kan gøre, som sygeplejerskerne kan. At det skulle være en opgradering, forstår jeg ikke, siger Bent Møller Nielsen.

Hvad siger du til udkaldstallene? Akutbilerne i Tarm og Ringkøbing kører i snit 1,4 gange i døgnet.

- Statistik er mange ting og kan bruges på mange måder. Der er jo også sommetider, hvor man har sendt lægebilen fra Herning og ikke sendt akutbilen. Der er tilfælde, hvor lægebilen kører i stedet for. Det mener jeg er misbrug af lægebilen, når man har et godt akutbil-system.

- Jeg kunne jo godt være grim og sige, at det er politisk besluttet, at akutbilen skal udsultes. Når man lægger akutbilerne sammen, så er vi over tre ture om dagen i snit herude. Hvorimod hvis man tager lægehelikopterne, der har fløjet 3,8 gange om dagen. Det er jo ikke meget i sammenligning, hvis man ser på, hvor stort et område helikopteren dækker.

Bent Møller Nielsen tror ikke hans kamp mod nedlæggelsen nytter det store. Han mener, politikerne har bestilt analysen og anbefalingen for at kunne fralægge sig ansvaret for at akutbilerne alligevel skal nedlægges.  

- Mit indtryk er, at det her er besluttet. Politikerne vil gerne henvise til nogle rapporter, for så har de vasket fingre. 

I stedet foreslår han, at man kigger på akutlægebil-dækningen omkring Aarhus, hvis der skal findes penge i budgettet i Region Midtjylland. 

- Disse personer (der har lavet analysen og anbefalingerne red.) sidder i en del af regionen, hvor der er lægebiler rundt om det nærmeste hjørne. For mig ser det mærkeligt ud, at der er så stor tæthed af lægebiler i øst, og så vil man fjerne den lille hjælp vi har herude.

Men der er vel også flere mennesker i den østlige del?

-  Ja, men de har jo slet ikke de afstande, vi har. Vil man spare, så kunne man spare en lægebil i øst og lade os beholde akutbilerne i vest, siger Bent Møller Nielsen. 

- Det er noget skidt. Vi vil få en dårligere akuthjælp. Hvilket vil få stor betydning for vores turisme. Vi har jo en ekstra befolkning på et sted mellem 75.000 og 100.000 i turister. Og så har vi store afstande. Jeg frygter dækningen bliver væsentligt dårligere, slutter Bent Møller Nielsen.