13 tons fisk er døde: Ejer mener, det er foderet – producent nægter

De fisk, som har overlevet men spist af det samme foder, bruges til konsum. De kan derfor ikke sælges.

Fiskeopdrætteren Mikkel Priess Pedersen kan ikke sælge de 13 tons fisk, som allerede har spist foderet.
Fiskeopdrætteren Mikkel Priess Pedersen kan ikke sælge de 13 tons fisk, som allerede har spist foderet.
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Fiskeopdrætteren Mikkel Priess Pedersen frygter, at lystfiskere i den nære fremtid ikke længere ønsker at gøre brug af hans put and take-sø ved Ringkøbing-

Den frygt skyldes, at han foreløbigt har haft 13 tons døde fisk, ligesom der er yderligere samme mængde, som muligvis ikke overlever.

Han har en klar formodning om, hvad det er, der slår hans fisk ihjel.

- Vi mener, det er foderet, der er forgiftet vi har allerede samlet 12-13 tons døde fisk op, og vi har samme antal til at gå stadigvæk. Det er tydeligt at se på vitale dele af fiskene, at de er syge, siger Mikkel Priess Pedersen.

Mistanken om, at det er foderet, der er skyld i fiskenes død, startede efter de første dødsfald i august 2019.

Dyrlæger har undersøgt fiskene

Årsagen til, at Mikkel Priess Pedersen tror, at det er foderet, den er gal med, skal findes i de stoffer, som foderet indeholder.

Indeholdet af stoffet, ochratoksin A, der er en svampegift og kan være kræftfremkaldende, er dobbelt så højt i den palle med foder, som de døde fisk har fået, end i de andre paller, Mikkel Priess Pedersen har modtaget fra sin leverandør. 

Men på trods af det har to dyrlæger, der har undersøgt fiskene, ikke fundet tegn på bakterier eller sygdomme hos fiskene.

- Vi bruger en masse penge på at holde dem i live, for vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved dem, siger Mikkel Priess Pedersen.

"Lovmæssige værdier overholdt"

Det foder, som fiskeopdrætteren har mistanke om, stammer fra Brande-virksomheden BioMar.

De har ikke ønsket at stille op til interview, men administrerende direktør, Anders Brandt-Clausen, skriver således i et skriftligt svar på TV MIDTVESTs henvendelse:

”Vi har i den specifikke sag analyseret og undersøgt vores foder og har ikke kunnet finde noget usædvanligt ved værdierne, og de lovmæssige værdier er overholdt til fulde.”

Mikkel Priess Pedersen fortæller, at han har forsøgt at have en positiv dialog med foderproducenten, men at det har været uden held.

Han håber dog snart, at BioMar vil indrømme, at de har lavet en fejl.

- At det er sket ved, at der er købt nogle forkerte råvarer til at lave det foder her. Jeg ser ikke, at det er vores skyld, siger fiskeopdrætteren.

2:39
13 tons fisk er døde - mens 13 tons er usælgelige. Dambruger mener, at fiskenes foder er årsag.
Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST