To personer dræbt i sammenstød med grisetransport

En grisetransport kunne ikke nå at bremse, da en personbil kørte ud foran den ved Kjellerup. To personer har mistet livet.

Vidner oplyser til politiet, at personbilen forsøgte at vende og drejede ud foran en lastbil, der ikke kunne nå at bremse.
Vidner oplyser til politiet, at personbilen forsøgte at vende og drejede ud foran en lastbil, der ikke kunne nå at bremse.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news
Opdatering

Opdatering klokken 16:23

Politiet oplyser nu, at de dræbte er to mænd fra Thisted på henholdvis 76 og 84 år.

    To personer blev dræbt på stedet, da de ved 10.30-tiden kørte ud foran en lastbil på Hovedvej 13 ved Thorning, Kjellerup. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

    Vidner oplyser til politiet, at personbilen forsøgte at vende og drejede ud foran en lastbil, der ikke kunne nå at bremse.

    Ulykken skete på Aalborgvej (Hovedvej 13) ved tilkørslen fra Ulvedalsvej.

    - Det tyder på, at man er kørt forkert og har lavet en vending for at komme nord på i stedet. Og da bilen er vendt, kører den ind i grisetransporten, siger Carsten Henriksen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

    De to dræbte er mænd, begge med bopæl i Thisted Kommune. De var henholdsvis 76 og 84 år, og det var den 76-årige, der førte bilen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST. De pårørende er underrettet. Lastbilchaufføren slap uskadt fra ulykken.

    Politi, brandvæsen og bilinspektør er på stedet, og oprydningsarbejdet forventes at vare indtil 14-tiden. 

    Ulykkesstedet kan passeres med forsigtighed, og Hjemmeværnet er til stede for at regulere trafikken.