Det går den forkerte vej med inklusionen: Solklassen i Skive er måske løsningen

Det kan godt lade sig gøre at inkludere børn med specielle behov, uden at undervisningen bliver ødelagt af larm og ballade.

Det er Solklassen i Skive et levende bevis på. Klassen hedder også 5.C og hører til på Resen Skole. Her går der 15 børn uden diagnoser og tre børn, der er hentet fra specialskolen.

Men det er ikke kommet af sig selv.

- Vi arbejder meget ud fra nogle principper om, at der er struktur og genkendelighed i undervisningen, fortæller den ene af klassens undervisere, Edin Ovcina.

To lærere og struktur

Solklassen har altid to undervisere i klassen. De to lærere er begge aktive i undervisningen. Derudover er skoledagen meget struktureret, så børnene altid ved, hvad de skal nu - og lige om lidt. Målet er, at det er meget tydeligt for børnene, hvad de skal. Også når de skal være stille, og når de må tale. 

Solklassen er inspireret af noget, der hedder Nest-klasser i Aarhus, som igen er inspireret af Nest-klasser i New York. For det er ikke kun i Skive, man har et problem med, at et stigende antal børn bliver sendt i specialskoletilbud, fordi den alminelige skole ikke kan rumme dem. Problemet er, at specialtilbud er en meget dyr løsning, og i Skive mærker man det i udpræget grad.

- Vi er i den paradoksale situation, at vi har et faldende børnetal, men vi har et stigende antal børn med særlige behov, fortæller formanden for Børne- og Familieudvalget i Skive, Peder Christensen fra Socialdemokratiet.

Færre elever, men flere ryger i specialtilbud

De seneste ti år har kommunen mistet over 1.000 elever. Samtidig stiger antallet af elever i specialtilbud, og det er et problem af flere grunde. Økonomisk har det betydning, fordi en almindelig folkeskolelev koster i omegnen af 66.000 kroner i snit på landsplan. En elev i et specialskoletilbud koster mere end tre gange så meget.

I Kommunernes Landsforening mener man også, at det er et stort problem. Både fordi det udhuler kommunernes økonomi på skoleområdet, men også fordi det dyre specialtilbud ikke altid er bedre.

- Vi sender flere elever væk fra folkeskolen. Og det er blandt andet et problem, fordi vi kan se, at elever fra specialskoletilbud ofte ikke får en ungdomsuddannelse, siger Venstres Herning-borgmester Dorte West, der også er medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening.

Inklusionsplanerne gik i vasken

Det paradoksale er, at der i 2012 blev vedtaget en lov, som bestemte, at flere børn skulle rummes i folkeskolen, uden at det gik ud over undervisningen. Den plan slog fejl.

- Det gik jo ikke, som vi havde håbet. Man havde oprindeligt en målsætning om, at folkeskolen skulle rumme 96 procent af eleverne. Det gik man væk fra igen, og i dag er vi tilbage ved niveauet i 2012, fortæller Mette Molbæk, der forsker i inklusion på Læreruddannelsen i Skive.

Hun mener, at en årsag til, at det gik galt, er, at for mange havde en mening om, hvad man skulle i folkeskolen. Men det er børnene, som taber.

- Vi ved fra forskningen, at når man først er i et specialskoletilbud, så får man dårligere fremtidsmuligheder. Men får alt for ofte ikke en ungdomsuddannelse, og man får udfordringer med at finde et arbejde og med sin trivsel generelt, siger hun.

Det er det, man forsøger at løse med Solklassen i Skive. At lave en skoleform, som kan rumme flere slags elever, uden at det går ud over kvaliteten i undervisningen. Projektet har i den grad vakt de lokale politikeres interesse. For økonomien er presset.

- Det er noget, vi har interesseret os for i mange år, men det bliver mere og mere aktuelt. Så vi har sat en analyse i gang af hele specialområdet. Så vi er spændte på, om det er noget, der kan brede sig til vores andre skoler, så vi kan inkludere nogle flere i de almindelige klasser, siger Peder Christensen.