Først var modstanden stor - men nu er alle tilfredse med planer om fredning

Da furboerne for et par år siden blev præsenteret for Danmarks Naturfredningsforenings omfattende forslag om at frede en større del af limfjordsøen, blev de ikke just begejstrede.

- Der var umiddelbart det, man kan kalde modstand, husker museumsinspektør John Bertelsen om stemningen på et borgermøde, der blev holdt.

Men i stedet for kun at være utilfredse tog indbyggerne kampen op, nedsatte udvalg og insisterede på at være med i processen.

Og det har givet pote. Her to år senere er det hele landet et sted, hvor det virker til, at både borgere, Naturfredningsforening og kommune kan være med.

- Der er blevet ændret en hel del både i afgrænsningen og de fredningsbestemmelser, der er endt med at blive brugt, fortæller Peter Haugsted, der er teamleder for Vand og Natur i Skive Kommune. 

Kommunen er endt med at være medstiller på det fredningsforslag, der nu er sendt afsted til fredningsnævnet.  

- Det har været en forudsætning for, at vi var med, at det ikke ville få nogen betydning for molerindustrien, at turismevirksomhederne kan udvide sig, drikkevandsinteresserne skulle sikres, og der skulle ske en stor borgerinddragelse på Fur i processen, uddyber Peter Haugsted. 

Campingpladsejer fik ændringer med

En af dem, der fik bekymrede miner af det første udkast, var Betina Bugge. Hun er medejer af Fur Camping. 

- Hvis de planer var blevet en realitet, ville pladsen få svært ved at vokse og udvide i fremtiden, siger hun.

I det endelig forslag er de 3,5 hektar, hvor der allerede er campingplads, taget ud. Og mere af det omkringliggende landskab er også pillet ud af planerne, så campingpladsen på sigt har plads til at udvide.

- Jeg synes, at efter vi fik taget hul på det, så er der blevet taget hånd om vores interesser også. Det var lidt svært i starten, men vi fik snakket sammen, og nu synes jeg, at vi er kommet ud med et godt resultat, siger Betina Bugge.

At fredningsstregerne nu er trukket udenom campingpladsen har ikke gjort hende til fortaler for fredningen, men det har gjort hende tryg ved at være nabo til den.

- Jeg synes, at det er landet godt. Det er endt i forståelse for erhverv og forståelse for, at når man bor på Fur, så skal man stadig kunne leve og bo herovre, siger hun.

Stof til eftertanke i Naturfredningsforening

Også øens museumsinspektør fornemmer, at stemningen er vendt. 

- Fra at være noget man var imod, så blev det, i kraft af dialogen, til noget, man gik ind for, siger John Bertelsen.

Og selvom projektet har taget langt flere måneder, end Danmarks Naturfredningsforening havde planlagt, så har det også vist dem, at der godt kan komme noget fint ud af at bruge mere tid på sådan et forslag.

- I hvert fald mere tid end vi nogen gange tager os. Og det har givet mig meget stof til eftertanke. Der sker noget, når man tager sig tiden til at have den ordentlige dialog, siger Birgitte Bang Ingrisch, der er Fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Fredningsnævnet skal nu holde et offentligt møde og lave en besigtigelse af området.

Når Fredningsnævnet efter to år træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, kan der klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som også holder offentligt møde og besigtiger området. 

Først derefter beslutter de, om fredningen skal gennemføres helt eller delvist.