Jan og Niels driver lille købmand med succes: - Vi kan da leve af det

Fast Arbejde har besøgt den lokale Spar-købmand i Hald udenfor Skive, hvor to brødre formår at drive den lille butik med sorte tal på bundlinjen.

Brødrene Jan og Niels Würtz driver sammen Spar-købmanden i Hald.
Brødrene Jan og Niels Würtz driver sammen Spar-købmanden i Hald.
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

Vi hører ofte om de små købmænd, der må lukke, når handlen svigter.

I Hald, uden for Skive, går det dog lige modsat for den lokale Spar-købmand. Her har man, med succes, formået at drive den lille butik med profit.

Bag butikken står Roslev-brødrene Niels og Jan Würtz, der har været lokale købmænd i 15 år. Sammen har de i løbet af de seneste fem år vendt røde tal på bundlinjen til overskud.

- Jan, og jeg kan da leve af det. Så det går da fint nok, griner Niels Würtz.

Det i sig selv er en succes, lyder det fra købmændene. For når kunderne køber flere dagligvarer, er det et sundhedstegn for butikken.

Brødrene satsede stort

Brødrene satsede stort, da de købte købmandsforretningen, som er den eneste butik i landsbyen Hald, der ligger 16 kilometer fra Skive.

Det krævede en udvidelse af butikken, så de kunne bevare navnet Spar, som turisterne er familiære med. Derfor er der nu flere tilbud og et større udvalg af dagligvarer at finde på hylderne – ligesom en helt ny og større køler til friske grøntsager netop er blevet indviet.

Købmandsbrødrene har alene på mælk og grøntsager øget omsætningen med 10 procent. 
Købmandsbrødrene har alene på mælk og grøntsager øget omsætningen med 10 procent. 
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST

- Hvis ikke vi har nogle gode tilbud, så kører kunderne andre steder hen, lyder det fra Niels Würtz.

Købmanden er i dag meget mere end bare købmand. Den er pakkecentral og apotek, og det er ofte her folk mødes for at få en sludder.

Niels og Jan kender sine kunder så godt, at de minder dem om, hvis der er kommet medicin hjem til dem fra apoteket.

- Der er da nogen, vi kender godt efterhånden, smiler Niels Würtz.

De to ejere lader være med at holde alt for lange ferier for at holde gang i hjulene i butikken.

9:05
Her kan du se indslaget fra Fast Arbejdes besøg hos Spar-købmanden i Hald.
Foto: Maria Strange, TV MIDTVEST