Lægger sig som en dræbende dyne: Kennet råber om hjælp til kampen mod fedtemøg

Det er klistret og vådt. Og det er rigtig meget af det. 

Det hedder fedtemøg, men er på ingen måde fedt.

Det er en type alger, som fylder i vandet og på kysten ved Skive Fjord, som er ét af de steder, hvor problemet er ganske tydeligt. 

I fjorden er flere typer af alger, som ender med at give store problemer for vandets levende væsner. 

- Det her skulle bare være vand. Det er bare trist, siger Kennet Brask og viser bunker af de slimede alger frem. 

Han er lystfisker og interesserer sig i høj grad for fiskenes velbefindende ved Skive. 

- Det, der sker er, at vores rejer og de få fisk, vi har tilbage i fjorden, mister deres livsbetingelse. Det er bare en øv-følelse, og noget vi ser år efter år, siger han. 

Bliver til iltdræbende dyne

Når fjordens vand får mere næring, vokser algerne også mere. 

Nogle alger lægger sig i vandoverfladen og forhindrer solens stråler i at komme igennem vandet. 

Fedtemøget er problematisk, fordi det lægger sig som tykke "måtter" eller "dyner" på fjordens bund, og under dem er der ingen ilt. 

Derfor dør børsteorme, snegle og muslinger, rejer og krebsdyr, som normalt vil leve på sandbunden eller lige over bunden. Det er også den føde, som fiskene i fjorden lever af. 

Skive Fjord er særligt uheldig

Problemet er slet ikke nyt. Men de bekymrer stadig Kennet Brask, for der er rigtig meget fedtemøg i år på grund af store mængder regn i foråret. 

Det betyder, at mere af det gødning, som landmændene bruger på marker er skyllet ud i vand. 

Nærringsstofferne kvælstof og fosfor er med til at skabe iltsvind i fjorden, og problemet er særligt slemt i Skive. 

- Skive Fjord er næsten det værste sted, hvad angår iltsvind. Lige efter Mariagerfjord er Skive det område, som er mest sårbar overfor iltsvind, forklarer professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager, som i mange år har forsket i havmiljø - og med særligt fokus på iltsvind. 

- Skive Fjord ligger uheldigt, fordi den får vand fra Nordsøen, som har stort indhold af salt. Jo mere saltet vandet er, desto lettere dannes et tyndt lag af stagnerende vand over bunden, hvor alt ilten hurtigt bruges op. Samtidig kommer der meget ferskvand – og dermed næringsstoffer – fra Karup Å.

- Samtidig vender Skive Fjord nord-syd, så selvom det blæser fra vest, har vinden svært ved at bevæge vandene i fjorden så meget, som andre steder i Limfjorden. Kombinationen af, at vandet står mere stille og er mere saltholdigt er uheldig, siger Stiig Markager.

Problemet er mindre, når det blæser, men kan betragtes som "symptombehandling", siger professoren.

Roden til problemet er, at fjorden tilføres flere næringsstoffer fra landbruget, end den kan tåle, og der har stået på i årtier, siger Stiig Markager. 

Lystfisker Kennet Brask er ikke i tvivl. Politikerne skal gøre noget. Og de skal gøre det nu.  

- Det er udelukkende et spørgsmål om økonomisk og politisk vilje til at rykke på det her, siger Kennet Brask.  

Politiker: Det går for langsomt 

Det er én af de lokale politikere, Anders Bøge (S), enig i. 

Han er medlem af byrådet i Skive og formand i Limfjordsrådet, som er et politisk forum, hvor kommunerne kan samarbejde om miljøovervågning af området omkring Limfjorden. 

- Vi har misligholdt naturen i generationer, og det kommer til at tage to generationer at få ryddet op i det. Det skal vi tage os sammen og løfte på tværs af kommuner og i regeringen, og der skal nogle penge på bordet, siger han. 

- Vi skal prøve at finde nogle løsninger, som virker lokalt. Det gælder om at finde nogle virkemidler i fjorden og tilbageholde nogle kvælstof og fosfor fra land. Vi kender nogle af metoderne, som blandt andet er at lave vådområder og bruge muslinger, som renser for alger, selvom muslingerne ikke kan redde hele fjorden, siger Anders Bøge. 

Der er dermed flere mulige løsninger, mener han. Men regeringen skal i sving. 

- Jeg savner at man tager ansvar længere oppefra og sætter handling bag ordene. Der er en del landmænd, som gerne vil gøre en indsats for at vi får end redere fordi og bedre miljø i det hele taget. Men det er gøres meget mere enkelt for dem, for lige nu løber de ind i en masse bureaukrati, hvis de for eksempel vil lave et vådområde-projekt, siger Anders Bøge.

Flere alger på vej

Problemet med de store mængder alger og "dyner" af fedtemøg på bunden af Skive Fjord er ikke sådan lige at komme af med.

Det kommer formentlig også til at tiltage de kommende måneder, mener professor Stiig Markager.

- Vi har set udbredt iltsvind allerede i juni måned i år på grund vejret. Lige nu blæser det, vandet røres rundt og bunden tilføres ilt, men iltsvindet vil komme tilbage i august, hvis vi får stille og varmt vejr. Længere nætter er med til at gøre problemet større, fordi algerne ikke producerer ilt om natten, men vandet er stadig varmt, så forrådnelsesprocesserne går hurtigt og dermed er iltforbruget stadig højt.

Den udsigt hujer ikke lystfiskeren ved Skive Fjord, som lige nu har udsigt til brune, grønne og hvide bunker af fedtemøg langs kysten.

Det kan også trække endnu et problem med sig, mener han: Færre turister.

- Det er trist. Hvorfor skal vores kyster se sådan ud? Også når turisterne kommer. Vil man lade sine børn bade i det her?

På grund af ferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S). 

Heller ikke regeringspartiernes miljøordførere har haft mulighed for at stille op til interview.