Tarok-film skal skaffe turister til Skive

Filmen om den legendariske travhest, Tarok, der i morgen har premiere landet over skal sikre at turismen i Skive for et boost.

TarokRuten_0.jpg

Da filmen om Hvidstengruppen ramte de danske biograflærreder strømmede folk til Hvidsten Kro for at spise æggekage og for at se, hvor modstandsgruppen holdt til. Nu håber Skive by at filmen om den legendariske travhest Tarok kan skabe turismeboost i Skive.

- Filmen blev jo lavet her, så det er med at udnytte det. Filmen har et budskab, der hedder 'Grib Drømmen'. Det er også det Skive prøver med det her projekt, fortæller Birgitte Bahat, der er Skive Kommunes tovholder på Tarok-projektet.

Kommunen har købt kulisserne

Indtil videre har Skive Kommune brugt 100.000 kroner på at købe kulisserne fra filmen, så de kan blive en del af det, kommunen håber bliver en turistmagnet. En af filmens hovedpersoner skal også være med til at skabe turistmagneten. Taroks tidligere travkusk Jørn Laursen skal være med til at fortælle turisterne om hesten.

- Det har jeg ikke spor imod. Min kone og jeg joker lidt med, at vi har haft 50 år til at lære at leve i kaos, bare vi selv får lov at styre vores kalender, så skal det nok gå, fortæller Jørn Laursen.

Den 16. november lyder startskuddet til den første guidede tur gennem Taroks univers i Skive.

Her kan du se indslaget om Tarok-ruten:

4:10
Såkaldte filmturister finder vej til flere og flere danske byer. Efter filmen om Hvidstengruppen strømmede folk til Randers-egnen og Hvidsten Kro. Nu skal filmen om travhesten Tarok trække turister til Skive.