Jette skulle være død for 12 år siden - men så snød hun døden

Kræft er en uretfærdig og lumsk sygdom, men indimellem lykkes det for nogle at overleve en uhelbredelig kræft diagnose. Jette Lyngholm er en af dem.

I mere end 30 år har jeg, Anne Moulvad, arbejdet som journalist og tv-tilrettelægger.
Indimellem har jeg mødt mennesker på min vej, som jeg ikke har kunnet glemme.
De har fascineret mig og skilt sig ud fra mængden som små interessante solstråler, og sådan en person er Jette.

I 2012 var hun med i et indslag på TV MIDTVEST, hvor hun netop havde fået at vide, at hun var kræftfri efter at have haft en uhelbredelig endetarmskræft med spredning til vitale organer. Glæden var stor, men den varede ikke længe. Der gik ikke lang tid, før kræften kom igen.

- Jeg fik tilbagefald 14 gange. Syv gange i leveren og syv gange i lungerne. Så jeg har været igennem 15 operationer og 30 kemobehandlinger, fortæller Jette Lyngholm, som i dag er 62 år og har været kræftfri i snart 10 år.

Jeg har besøgt Jette Lyngholm, som en stor det af sit liv har boet i Lemvig, men som nu bor i Gug med sin kæreste. Hun er livlig, let til bens og meget smilende. Eneste mén efter de mange operationer er en stomi. Jeg kan ikke se eller mærke på hende, at hun har været dødsdømt og max fik halvandet år at leve i, da diagnosen ramte hende.

Ingen let vej ud af en kræftsygdom

Hun fortæller mig, at hun gjorde mange forskellige ting for at overleve. For det første nægtede hun at acceptere sin skæbne. Ingen tvivl om, at kemobehandlingerne havde en virkning og også de mange operationer. Hun lavede sin egen statistik, som betød overlevelse i forhold til den officielle prognose. Hun stoppede med at arbejde som projektchef i Vestjysk Bank. 

I stedet gjorde hun sig selv til et projekt. Hun lavede en projektvæg med fotos af sine børn, familie og venner, kalender til at holde styr på behandlinger, hun skrev logbøger og bad om alle sine journaler. Hun gik til psykoterapeut for ikke at få en depression, hun gik mange gange rundt om Lemvig sø for at holde sig i form og frem for alt, så mistede hun ikke håbet.

Under mit besøg finder vi i hendes gemmer et brev, hun skrev, som skulle læses op til hendes begravelse.

"Hvis jeg dør inden vi får et normalt liv sammen, så skal billeder fra projektvæggen på kisten. Røde roser står for mig for kærlighed, og det har jeg til jer alle her i dag på hver sin måde. I har alle givet mig så meget, som jeg tager med på min videre rejse. Håber I efterlader noget af Jette, som hun nu var, og I vil bruge dette på jeres videre vej og mindes mig på denne måde. Jeg skal nok holde øje, hvorfra jeg nu er" stod der blandt andet i Jettes brev til sine kære.

- Jeg sad om natten og planlagde den. Jeg var inde at finde salmer. Det var en hård proces. Når jeg kigger på det nu, så tænker jeg, at det var en del af processen, som er vigtig at forholde sig til. Man kan dø af det her, og der var så mange, jeg gerne ville sige tak til, siger Jette.

Det var hendes veninde Dorte Søgaard, som dengang lovede at bringe breve og budskaber videre. Ikke hendes børn, da hun ikke ønskede at gøre dem mere bekymrede. Dorte var både en nær veninde, men også sygeplejerske, som arbejdede på en kræftafdeling, og hende har Jette haft stor glæde af i forløbet blandt andet til at få overblik over sit behandlingsforløb.
Heldigvis blev der aldrig brug for brevet og Jettes sidste tanker. Hun overlevede 15 operationer og 30 kemobehandlinger.

Hver gang Jette skulle opereres, fik hun af Dorte en lille ting med en opløftende og styrkende tanke, hun kunne tage med på hospitalet. I dag er de samlet i en lille dåse som et positivt minde fra en svær tid.

Jette Lyngholms ældste barnebarn, Noa, var i vente, da hun blev syg.

-  Det har helt klart haft en betydning, at hun var i vente. Hun gav mig noget energi. Selvom jeg var i kemobehandling, så tog jeg op til hende og var der. Jeg var træt, men blev fyldt med energi og glæde. Jeg var meget bevidst om, hvad jeg fik energi af, og hvad som drænede mig for energi, siger Jette i dag.

Hun har to børn, fire børnebørn og et bonusbarnebarn, og familien giver hende stadig energi. Hun er i dag ansat i Kræftens Bekæmpelse som projektkoordinator for en navigatorordning, som hjælper og støtter mennesker med kræft.

Det har været opløftende at høre Jettes historie. Der er ingen lette veje ud af en kræftdiagnose, men tanken om, at der kan være en vej, et håb, noget at kæmpe for i et hårdt forløb, gjorde forskellen for hende. Døden pustede hende i nakken, men hun slap væk, og i dag er hun en hvirvelvind af god energi, som gør, hvad hun kan for at hjælpe andre i samme situation.

Du kan se flere historier som Jette i serien Solstråler på TV MIDTVEST Play.