Stik mig nøglerne

Her må Malene tage sin straf: - Det gider jeg sgu ikke

I denne uges udgave af programmet “Stik mig Nøglerne” går det ikke helt, som vært Malene Skree Nordsmark havde håbet på.

0:29
Du kan se klippet fra programmet “Stik mig Nøglerne” her.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Det er på mange måder en glamourøs opgave, som journalist og vært Malene Skree Nordsmark er på for tiden.

I programmet "Stik mig Nøglerne" får hun overdraget nøglerne til nogle af landsdelens dyreste og mest unikke boliger, og på den måde får hun lov til helt på egen hånd at gå på opdagelse nogle steder, hvor de færreste plejer at komme.

Programmet har dog også en slagside, og det må Malene i den grad sande i denne uges udgave af programmet, hvor hun besøger et hus i Ringkøbing. Her gætter hun nemlig forkert på to ud af tre spørgsmål, og det betyder, at hun bliver sat til at male husets stakit.

- Det er bare ikke fedt at male andres hegn. Det gider jeg sgu ikke, lyder det fra Malene Skree Nordsmark.

- Hovedregning er ikke min ting

I programmet "Stik mig Nøglerne" bliver Malene Skree Nordsmark præsenteret for tre spørgsmål, der knytter sig til det hus, hun besøger, Hvis hun svarer rigtigt på to ud af tre, får hun en præmie, og hvis ikke får hun en straf.

I denne uge bliver hun blandt andet bedt om at regne kvadratmeterprisen ud på et hus, der har direkte adgang ud til Ringkøbing Fjord, og som lige nu står til salg for omkring 11 millioner kroner.

Her kommer Malene Skree Nordsmark dog en smule på udebane.

- Hovedregning er bare ikke min ting, så jeg må gætte, lød det fra Malene Skree Nordsmark i svaret.

Du kan se hele programmet på TV MIDTVEST Play.