DF vil have gransket 30 års næser før rigsretssag

Hvis Venstre, De Konservative eller Socialdemokratiet stemmer for en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i sagen om adskillelse af asylpar, vil det være stik imod sædvane og grov forskelsbehandling.

Det mener Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt. Og derfor vil han have Folketinget til at undersøge 30 års politiske næser for at afdække "den praksis, Folketinget tidligere har anlagt", når det kommer til rigsretssager.

- Det vil afsløre det egentlig motiv i forhold til en rigsretssag mod Inger Støjberg. Alle ved og erkender, at der er sket fejl. Men diskussionen er, hvad den passende reaktioner fra Folketinget er?

- Der er jo - desværre - mange sager, hvor ministre har været på den forkerte side af ministeransvarsloven. Her har man valgt en næse. Derfor er det helt ude at proportioner at rejse en rigsretssag, siger Morten Messerschmidt.

Derfor har han fremsendt et beslutningsforslag til Folketinget, der hvis vedtaget skal nedsætte en gruppe uvildige advokater til at gennemgå de 60 næser - en politisk irettesættelse - der er givet siden 1990.

De har ikke ført til rigsretssager. En sådan er ikke indledt siden 1993 og endte med, at tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen blev dømt.

Bazooka eller vandpistol

Morten Messerschmidt peger i beslutningsforslaget blandt andet på en række næser for at have vildledt Folketinget.

Samt da Kristian Jensen (V) fik en næse for som skatteminister at have håndhævet en lov, inden den var vedtaget. Og da daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fik en næse for at ikke have sikret at statsløse- og børnekonventionen blev opfyldt.

- Det må være sådan i et retssamfund, at man skal behandle ting lige.

- Man kan ikke pludseligt trække den store bazooka op, når man hidtil kun har brugt en vandpistol, siger Morten Messerschmidt.

Et af de partier, der har meldt ud, at man støtter en rigsretssag, er De Radikale. Her mener retsordfører Kristian Hegaard, at sagerne langtfra kan sammenlignes.

- I denne sag har der været kritik fra ombudsmanden, en dom i byretten og en klar kritik fra Instrukskommissionen. Så der er ingen tvivl om, at den er langt værre og adskiller sig fra de andre, siger han.

Han peger på, at der i den nok groveste sag siden Tamilsagen, Birthe Rønn Hornbechs sag, blev fundet, at hun ikke klart var blevet rådgivet om, at der skete noget ulovligt.

- Her skriver Instrukskommissionen, at Inger Støjberg var klart advaret, og at hun har forholdt sig accepterende til, at der ville være en nærliggende risiko for, at der ville være en ulovlig praksis, siger Kristian Hegaard.

For ham er det afgørende efter ombudsmandens kritisk, byrettens dom, Instrukskommissionens konklusioner og uvildige advokaters vurdering, at der kommer en rigsretssag.

- Ellers står man med det helt store spørgsmål, om politikere er hævet over loven. Det handler om tilliden til både politiske beslutninger og retsstaten, siger han.