Politiet: Urd aftagende i Midt- og Vestjylland
Selvom der stadig er godt gang i Urd, har stormen nu toppet i Midt- og Vestjylland.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser på Twitter, at Urd er aftagende.
- Vi har haft ca. 50 hændelser afledt af stormen, skriver politiet.
- Ingen personskade så langt, supplerer vagtchef Gert Høeg på telefon.
- Der har kun været henvendelser om træer og løse dele, konkluderer han.
Han understreger, at der stadig er gang i stormen, og at rådet om at undgå unødig færdsel udenfor endnu ikke er ophævet.
- Det tager vi løbende stilling til, og så kommer der besked om det senere, fortæller vagtchefen.
#urd = aftagende i MidtVestjylland.Vi har haft ca 50 hændelser afledt af #stormDK =væltede træer+løse genstande -ingen personskade #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) December 26, 2016