Mand indrømmer at sætte ild til sin lejlighed

En 38-årig mand fra Struer er i dag blevet varetægtsfængslet i knap fire uger. Han er sigtet for at have sat ild til den lejlighed, han bor til leje i.

Den 38-årige lejlighedsejer erkendte i dag i retten, at han selv havde sat ild til sin lejlighed.
Den 38-årige lejlighedsejer erkendte i dag i retten, at han selv havde sat ild til sin lejlighed.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Lørdag middag brændte en lejlighed på Kirkegade i Struer, og alle beboerne i ejendommen blev evakueret. I dag har retten i Viborg så varetægtsfængslet lejlighedens 38-årige lejer.

- Under grundlovsforhøret kom det frem, at han over for en betjent havde erkendt selv at have startet branden, siger Jens Henrik Severinsen, der er anklager for politiet.

Han fortæller, at manden, der bor til leje i lejligheden, i retten forklarede, at han havde sat ild til nogle ting.

- Det skulle bunde i en frustration over den situation, han er i. Han blev varetægtsfængslet fordi, dommeren fandt, at han kunne finde på at gøre det igen, siger Jens Henrik Severinsen.

Udover at være sigtet for at starte branden, så er den 38-årige også sigtet for trussel mod en betjent. Da han blev anholdt, sagde han ifølge anklageren til en betjent, at han ville klappe ham en.

Han er tidligere straffet.

Indtil videre er han varetægtsfængslet frem til den 12. december.

0:43
Beboere i etageejendommen i Struer blev lørdag evakueret under branden, som brandvæsenet fik kontrol over på en time.