Motorcyklist torpederede lygtepæl i Struer

Motorcyklist forulykkede i lygtepæl med høj fart. Der er mistanke om spirituskørsel.

Motorcyklen er totalskadet efter mødet med lygtepælen.
Motorcyklen er totalskadet efter mødet med lygtepælen.
Foto: Presse-fotos.dk

Onsdag aften klokken 22:20 gik det galt for en 24-årig motorcyklist i Struer, da han med høj fart forulykkede på Smedegade i byen.

En politipatrulje havde tidligere på aftenen set motorcyklen køre med høj fart gennem Struer.

- Senere ser vidner den slingre i høj fart, hvorefter føreren mister herredømmet over den og ryger ind i en lygtepæl, oplyser Tomas Hald, politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Den 24-årige blev efterfølgende bragt til skadestuen til kontrol.

Der er taget blodprøve på føreren, da der er mistanke om spirituskørsel, men det vides endnu ikke, om der er tale om kørsel i påvirket tilstand.

Motorcyklen er totalskadet efter mødet med lygtepælen.



Ulykken skete klokken 22:20 på Smedegade i Struer.
Ulykken skete klokken 22:20 på Smedegade i Struer.
Foto: Presse-fotos.dk