Hvidvask med minkskind

1. oktober 2024 anholdt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ti personer i en sag om hvidvask for millioner gennem minkskind. Politiet slog blandt andet til mod adresser i Lemvig og Thisted kommuner.

Ved et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kom det frem, at personer fra minkbranchen ifølge NSK har modtaget narkopenge i bytte for minkskind. På den måde har de ifølge NSK medvirket til hvidvask af særligt grov beskaffenhed.

En dommer valgte efter et langstrakt grundlovsforhør at fængsle seks personer i sagen. De seks nægter sig over en bred kam skyldige. Fire er efterfølgende blevet løsladt.

En sigtet har ikke været anholdt.