Hundredevis af friske mennesker trodsede i dag vestenvinden og hoppede i Vesterhavet sammen.
En af Thys mest populære traditioner var nemlig atter tilbage for første gang siden 2019: Vinterbadefestivalen i Vorupør.
Pladsen åbnede til middag, hvor der både var levende musik, gløgg og snaps. Havde man brug for et endnu koldere gys, end hvad havet kunne tilbyde, var der opsat isbade. Til de kuldske folk stod der også varmtvandsbassiner klar.
Det er Vorupørs Kulturforening, der i samarbejde med Erhvervsforeningen og Thy Detailforum, står bag begivenheden.