Hård kritik fra enke: Vagtlæge havde ikke tid til hendes døende mand

Da Rie Vangsgaards mand lå for døden i deres fælles hjem og hen på aftenen fik stærke smerter, havde vagtlægen ikke tid til at komme forbi. Han havde nemlig snart fri.

- Jeg var simpelthen utroligt vred, fortvivlet og ked af det. Jeg synes, at det var så uværdigt, at de sidste seks timer den nat skulle blive så forfærdelige, når vi havde troet, at han kunne få lov til at sove stille og fredeligt ind, fortæller Rie Vangsgaard.

Rie Vangsgaard havde ellers fået det indtryk af hjemmesygeplejersken, at hun roligt kunne holde sin døende mand i hjemmet i Klitmøller. Og det passede dem begge godt, for hun havde lovet sin mand, 91-årige Jens Vangsgaard, at han kunne få lov til at dø i hjemmet.

Det havde familien selv gjort klar til. De havde købt en seng, som de havde stillet i stuen, for i den sidste tid kunne han ikke længere klare trapperne op til soveværelset.

Kom aldrig ovenpå efter corona

Helbredet var begyndt at skrante, efter at Jens Vangsgaard i december måned 2022 fik corona. Det kom han sig aldrig rigtigt over.

- En gang i marts var han på sygehuset i en dags tid. Lægerne ville have ham ud til noget undersøgelse, for de troede, han havde lungeødem. Og da han kom hjem derfra, så sagde han, at nu ville han ikke på sygehuset mere, for han ville dø herhjemme, fortæller Rie Vangsgaard.

Den sidste nat

Jens Vangsgaard døde en fredag formiddag klokken 10, men natten op til blev ikke som hverken Rie Vangsgaard eller hendes mand havde håbet. Om aftenen havde han sagt farvel til sin hustru og sine børn, og smerterne blev værre og værre. 

Senere omkring klokken 21 havde ægteparret besøg af en sosu-assistent. Hun ringede til vagtlægen, og parret fik at vide, at han ville komme inden længe. Derefter skulle Rie Vangsgaard igen kontakte sosu-assistenten. 

Men vagtlægen kom ikke. I stedet ringede han til Rie Vangsgaard klokken 22.41. 

Samtalen endte med, at vagtlægen ikke ville komme forbi. Han havde fri klokken 23, så han mente, at ægteparret skulle kontakte deres egen læge den følgende dag, fortæller Rie Vangsgaard. Vagtlægen sagde, at hun skulle give sin mand noget smertestillende. Det havde hun allerede gjort, men uden at det hjalp på smerterne:

Sen smertelindring

Efterfølgende talte hun med hjemmeplejen, som undrede sig over, at vagtlægen ikke havde været forbi.

I løbet af natten kom en hjemmesygeplejersken, som konstaterede, at Jens Vangsgaard havde en liter urin i sin blære. Det blev fjernet ved at lægge et kateder, og Jens Vangsgaard fik også noget andet smertemedicin, som fik ham til at falde til ro.

Herefter kom der en sygeplejeske med nogle timers mellemrum, så resten af natten og frem til, at Jens Vangsgaard sov ind om formiddagen, var han smertedækket og havde ro. Alligevel har den sidste nat sat sine spor i enken:

- Vi havde forestillet os en stille, fredelig og værdig hensoven, og sådan gik det jo slet ikke.

- Organiseringen er ikke god nok

Hos Ældre Sagen kender man til lignende tilfælde:

- Vi ser desværre mange steder, at organiseringen ikke er god nok. Mange ældre får måske ikke den smertelindring, som de har brug for, og at man sætter ind med indsatser for sent i forløbet, fortæller Ældresagen, fortæller Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældresagen.

Ældre Sagen mærker, at flere ældre gerne vil dø i deres eget hjem. En undersøgelse de selv har lavet i 2019 viser, at omkring 37 procent over 70 år gerne vil dø hjemme. Ifølge Ældre Sagen er der brug for bedre planlægning, så folk har mulighed for at sove ind i deres eget hjem, og der skal sættes tidligere ind. Det nordjyske folketingsmedlem og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Per Larsen bakker op om, at der skal være en plan, så folk kan dø hjemme:

- Helt overordnet set skal vi sikre, at folk der skal dø også bliver smertelindret på en måde, så de kan være tjent med det, også så det kan foregå på en betryggende måde i hjemmet. 

Vagtlægens svar

TV MIDTVEST har forgæves forsøgt at få kontakt til vagtlægen, der var på vagt den aften. Men til Nordjyske oplyser han, at han kun havde 19 minutter tilbage af sin vagt, hvorefter natvagtlægen ville tage over og først ville kunne besøge patienten klokken halv to. Hvis patienten sov, var det begrænset, hvad der kunne gøres ud over at give tabletter, når han vågnede, når han ikke ville indlægges.