Nicolai blev lam ud af det blå og måtte kæmpe sig tilbage: Nu åbner han tatovørsalon i Thisted - kun med højre hånd

På vej ud af hospitalet gik det op for Nicolai Højsted, at han skulle starte forfra. 

Han havde en sportstaske med sine ejendele og sin computer, og det var dét. 

Efter en hjerneblødning blev Nicolai Højsted for to år siden lam i hele venstre side af kroppen. I et år var han indlagt på sygehuset, først i Aalborg, så i Brønderslev, og i løbet af sit sygdomsforløb blev han også skilt fra sin daværende kone. 

- Jeg kom ud med ingenting. Min sportstaske og min computer, men ingen penge, ingenting, fortæller den nu 38-årige Nicolai Højsted. 

Siden 2007 havde han haft sin egen tatoveringsbutik i Thisted. 

- Jeg var nødt til at lukke hele virksomheden, for jeg kunne ikke noget som helst. Jeg kunne ikke åben telefonen, jeg kunne ikke spise, ikke sidde op, jeg kunne ingenting. Så skulle jeg finde ud af, hvordan jeg kom tilbage til mit liv, fortæller han. 

En hel almindelig dag blev til en katastrofe

Det var en ganske almindelig mandag i 2020, at Nicolai Højsteds liv forandrede sig med ét. 

Han havde lukket butikken ned, og taget hjem til familien, spist aftensmad og puttet børnene. For at slutte dagen af satte han sig til at spille Playstation. 

- Efter en time begynder hele venstre side at sove. Jeg tænker, at jeg har siddet lidt forkert på stolen. Men det bliver ved. Så idet jeg læner mig forover og vil lægge kontrolleren fra mig mister jeg balancen, og så ligger jeg på gulvet. Jeg kravler rundt om stolen og når lige at sætte mig op før jeg vælter ned igen, fordi hele venstre side er slukket. Da går det op for mig, at her er noget helt galt.

Nicolai Højsteds daværende kone får tilkaldt en ambulance og fra da er er hans liv forandret for altid. 

Øver tatovering med én arm på lillebror 

Som han stod der, med alle sine ejendele i hånden, på vej ud af hospitalet og ind i et nyt liv, tænkte han kun på én ting. 

- Jeg ville bare gerne tilbage til mit gamle jeg. Til min familie, mine børn, mit erhverv. Det hele forsvandt bare på ét sekund, siger Nicolai Højsted.

Men det skulle vise sig at være en sej kamp at få hverdagen tilbage. Mange timers genoptræning og hvad Nicolai Højsted kalder en 'kamp' med kommunen stod foran ham. 

- Kommunen har vært meget, meget svære at samarbejde med. Jeg passede ikke ind i deres kategorier, på hverken den ene eller anden måde. Der har været minimal hjælp at hente derfra, så jeg skulle finde en vej selv, fortæller Nicolai Højsted. 

- Jeg har en god tålmodighed, men en dag når man grænsen, og så gider man ikke mere. Den grænse ramte jeg, for der var ingen hjælp at hente hos kommunen. Så tænkte jeg: Så kan det da også være lige meget, jeg kan jo ikke leve af ingenting. Så var der kun én ting at gøre: jeg måtte gøre det, jeg kunne finde ud af. Jeg ved, jeg kan sidde på min røv, og jeg ved, kan bevæge alt i højre side. Pæren fejler ikke noget, heller ikke kreativiteten. Så var det bare at komme i gang igen som tatovør, tænkte Nicolai Højsted. 

Så måtte han i gang med at øve. De første tatoveringer udelukkende med højre arm blev udført på hans lillebror, som også er tatovør. 

- Jeg har jo altid brugt min venstre hånd. Så alt, jeg før har lært, kan jeg ikke bruge til så meget nu. Jeg bliver nødt til at blive ved med at udvikle mig selv, min teknik og stilart. Og det gør man jo hele tiden, men nu skal jeg udvikle mig på en ny måde, tænke mere ud af boksen, for at finde ud af hvordan jeg gør det bedst. Og det lærer man kun ved at prøve sig frem, siger Nicolai Højsted. 

Et liv nummer to

Han taler om sin historie, som to liv. Det ene har han levet, og det andet er han først begyndt på nu. 

- Jeg har levet ét liv, og nu er jeg startet på mit andet liv, og må spørge mig selv: hvordan vil jeg leve det fremadrettet?

- Jeg vil passe på mig selv, gøre det, jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. For det er ikke sikkert, dagen er der igen i morgen, siger han. 

Han er stolt over, at han har kæmpet sig tilbage og i dag kan åbne dørene til sin egen tatoveringsbutik i Thisted igen. 

- Det gør, at jeg er blevet mig selv igen. Jeg er herre over eget liv, og kan få et lykkeligt liv, hvis jeg ønsker det. Nu føler jeg mig ikke låst fast i en seng, eller til en handicapscooter. Jeg kan sætte mig ud i en bil og køre en tur, besøge folk og gøre, hvad jeg har lyst til, siger han. 

Han erkender, at livet da på mange måder ville være nemmere, hvis han kunne bruge begge sider af kroppen 100 procent. Men han vælger at se positivt på sin fremtid. 

- Den (venstre hånd red.) kunne være god at have i nogle situationer, men når jeg ikke kan bruge den, så kan jeg åben min mund og spørge om hjælp. Man skal jo være åben og ydmyg nok til at bede om hjælp, når man ikke kan noget. Vi har alle sammen et valg om, hvordan vi vil se på vores dag, når vi vågner om morgenen. Hvad vil jeg have ud af min dag? Jeg vil have noget positivt ud af den, siger Nicolai Højsted.