Ræve stormer til Klitmøller: Der er én grund til, de kun er her

Klitmøller er den eneste by i Thy, hvor de er. De røde rovdyr på fire ben. 

De seneste fire år har reguleringsjæger Martin Poulsen skudt 62 ræve i byen. 

Det er spektakulært, for Klitmøller er den eneste by, der har problemer med at dyret befinder sig i by og boligområder, fortæller Martin Poulsen. 

- Det er der én grund til, mener han. 

Og den grund kommer vi tilbage til. 

Et uundværligt dyr

Den frivillige reguleringsjæger Martin Poulsen fra Thisted fanger ræve ved at sætte en fælde op, som lokker med et stykke pølse. 

Er det en hvalp eller en ræv, der er syg eller skadet, bliver den aflivet. Er det i stedet en tæve, som stadig har diende unger, slipper Martin Poulsen dyret fri igen. 

Han fanger dem ikke, fordi han er imod ræven eller vil gøre den fortræd. 

- Ræven er et fantastisk dyr, den skal være her. Vi kan slet ikke undvære ræven i vores økosystem. Den spiser alt, og derfor fjerner den for eksempel også mange af de dyr, der bliver kørt ihjel på landevejene. 

- Men. Den skal ikke være inde i byerne, påpeger han. 

Bærer af sygdom 

Der er flere grunde til, at ræven ikke er velkommen i villakvarteret. 

- Den tager ting, forklarer Elli Engelhardt . 

Hun bor med sin sin familie. Og hendes mor, Rikke Engelhardt, bakker op: 

- Den er sød, i udgangspunktet, men ikke så sød, når den går og stjæler vores sandaler, laver lort på vores legetøj og tisser i vores carport. Så er den ikke så velkommen, forklarer hun. 

Men én ting er de daglige gener, lugten af tis og dyreafføring på tegnekridtet. Noget andet og mere alvorligt, er den sygdom, som rævene bære med sig ind i byen. 

De er nemlig bære af parasitten dværgbændelorm, som kan smitte til mennesker og være dødelig, hvis den går i den menneskelige lever. 

Fodring er forrykt

Ifølge Martin Poulsen kommer rævene kun for én ting: mad. 

- Der er sket en massiv fodring af rævene i Klitmøller - og det sker stadig. Det er forrykt, og det er derfor de er her, mener Martin Poulsen. 

- Det er et vildt dyr, det skal ikke fodres, og det skal ikke tæmmes. Problemet er, at så begynder ræven at forbinde mennesker med mad, og ræve har brug for tre ting; ly i form af rævegrav, mad, og brug for at formere sig. Kommer den hen et sted, hvor der er i overflod af mad, så tænker ræven: 'her er der mad nok til at sætte et kuld unger'. Og så gør de det. Det samme gør deres hvalpe. 

- Der er seks-otte i sådan et kuld, og det er så seks-otte ekstra ræve til næste år. Det stikker af ret hurtigt, og det er det, vi oplever herude, forklarer Martin Poulsen.

Det er risikoen for sygdom, som fylder mest for reguleringsjægeren. Og derfor er hans bøn til husejerne klar: Lad være med at fodre en ræv.

- Når de opdager, at der ikke er mad herude, og at jeg har taget min del under reguleringen, så forsvinder de ud i nationalparkerne, hvor de også rettelig hører hjemme, påpeger Martin Poulsen og tilføjer:

- Fodring sker i den bedste mening, det er jeg ikke ét sekund i tvivl om. Men vil man være skyld i, at naboens datter bliver syg med dværgbændelorm?