Udgav sig for at være varmemåler: Stjal penge fra kommode
To tilfælde af tricktyverier i Thisted. En udenlandsk mand udgiver sig for at være fra varmeværket.
Politiet i Thisted advarer mod tricktyve. Mandag stjal en tricktyv nogle tusinde kroner fra en ældre kvinde, og i et andet tilfælde forsøgte en mand med samme udseende at snyde en ældre mand, men blev opdaget.
- Man skal være forsigtig med, hvem man lukker ind i sit hjem. Det er en god ide at bede om legimitation, hvis det ikke er en person, man selv har lavet en aftale med, siger Bjørn Bo, Politikommissær hos politiet i Thisted.
Advarslen falder efter to tilfælde af tricktyverier i samme gade i Thisted. En ældre kvinde i Rosenkrantzgade lukkede en efter politiets beskrivelse udenlandsk mand ind i sit hjem, efter manden havde fortalt hende, at han skulle undersøge hendes radiatorer.
- Det lykkes ham at lokke den forurettede ind i et andet rum, hvor han siger, hun skal slå på radiatoren. Imens hun er ude af soveværelset, stjæler han nogle tusinde kroner fra en kommode, siger Bjørn Bo.
To tilfælde på samme vej
Ti minutter senere har politiet fået en anden anmeldelse. En mand, der svarer samme beskrivelse, forsøgte på samme vis at få adgang til en ældre mands lejlighed.
- Da manden er kommet ind i lejligheden, sprøger han om den forurettede kan veksle 500 kroner. Men den beboeren er heldigvis mistroisk og lugter lunten og beder manden om at folade lejligheden.
I begge tilfælde efterlyser politiet en udenlandsk mand. 170 centimeter høj og iklædt sort tøj.
- Hvis man ikke kan få legimitation fra den her slags uanmeldte besøgende, skal man afvise at lukke dem ind og ringe til politiet i en fart. Det er den bedste chance, vi har, for at få fat på de her tricktyve, siger Bjørn Bo.
Det her i Ronsenkrantzgade, politiet har registreret to tilfælde af tricktyverier