Fra i dag står den på fjernundervisning for alle folkeskoleelever - men det har en klar bagside, siger ekspert

Mandag vender skolebørnene tilbage fra juleferie. Men der bliver ikke noget gensyn med klassekammeraterne. Skolegangen skal foregå derhjemme.

For imens børnene har holdt ferie, har regeringen udvidet coronarestriktionerne, og det betyder nødundervisning for alle landets folkeskoleelever.

Det vil sige, at de skal fjernundervises, og det går udover børnenes trivsel, fortæller Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College.

Men det kan heller ikke afvises, at det på længere sigt kan påvirke elevernes faglige niveau.

- Det er primært det sociale. Det er det trivselsmæssige. Det er motivationen. Og så kan det også derigennem få nogle faglige slagsider på sigt, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2.

For når eleverne ikke er sammen med kammeraterne og lærerne, som de er vant til, udfordrer det motivationen, fortæller han.

Og når motivationen halter, så halter det også med at kunne fordybe sig i det faglige stof. Det kan med tiden komme til at påvirke den læringsmæssige udvikling.

- Så de to ting hænger sammen. Ikke nødvendigvis i et én-til-én forhold - der kan godt være perioder, hvor man trives lidt mindre godt, men stadigvæk lærer noget. Men på sigt kan de to påvirke hinanden, siger Andreas Rasch-Christensen.

Bekymring for udsatte børn

De ældste skoleelever fra 5. til 10. klasse har for de flestes vedkommende været hjemsendt siden 11. december og for alles vedkommende siden 16. december.

Eleverne fra 0. til 4. klasse har været hjemsendt siden 21. december, hvor de fleste allerede var gået på juleferie.

Alle er foreløbig indlagt til fjernundervisning frem til 17. januar.

Hos Skole og Forældre, der er interesseorganisation for skolebestyrelsesmedlemmer i folkeskolen, vækker det bekymring for de børn, der ikke fungerer godt derhjemme.

Det er børn, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, som kan opleve konflikter derhjemme, og som i det hele taget er ængstelige, fortæller landsformand Rasmus Edelberg.

- Du hører en masse dårlige nyheder, der foregår i verden, og du kan se, at din egen familie måske er presset. Du føler selv, du har svært ved at følge med. Din vante hverdag er væk. Det er i virkeligheden helt naturligt, at der er mange børn i den situation, som vil have det skidt, siger han.

Han appellerer derfor til at skoler og andre organisationer arbejder sammen om at hjælpe de børn og familier, som har størst behov.

Skolelederforeningen: De bliver usynlige for os

Og skolelederne er opmærksomme på, at det er en svær situation for de børn, der kommer fra udsatte hjem. Det fortæller formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

- Mange af de forældre har typisk telefoner med taletidskort, som udløber. Så vi kan ikke få deres telefonnummer, vi kan ikke kontakte dem telefonisk eller virtuelt. Så mange gange har vi simpelthen haft folk ude og ringe på døren for at få fat i de her børn. De bliver simpelthen usynlige for os, siger han.

følge Claus Hjortdal er skolerne siden den første store nedlukning i foråret blevet bedre til at få fat i de børn, der kommer fra udsatte hjem. Men der er stadig udfordringer.

- I de seneste nedlukninger før jul var der flere og flere, der sagde til børnene, at de skulle komme ind og blive undervist på skolen. Det bliver lidt stigmatiserende, fordi så bliver de lige pludselig meget anderledes end de andre børn. Men det er nogle udfordringer, som vi prøver at løse så godt, vi kan, siger Claus Hjortdal.