Solskin 'midt om natten' - sådan bliver det, hvis sommertiden afskaffes

Natten til søndag skifter Danmark og størstedelen af Europa til sommertid.

Det er fast kotyme i EU og i en række andre europæiske lande, at uret klokken 02 sættes én time frem til klokken 03 den sidste søndag i marts.

Herefter fortsætter sommertiden de følgende syv måneder indtil den sidste søndag i oktober. 

Sommertiden er dog kommet under pres både i og udenfor Danmark, og tilbage i februar stemte et stort flertal i EU-parlamentet for at undersøge fordelene og ulemperne ved sommertid.

En del af kritikken går på, at det er svært for både børn og voksne at omstille sig i dagene efter ændringen, og at det er et bøvlet og forældet system, hvis grundlag ikke længere eksisterer.

Mange af dem, som er fortalere for at beholde sommertiden, argumenterer med, at de lange, lyse sommeraftener ellers vil gå tabt, og at solen vil være på himlen i flere timer, før folk vanligvis står op.

Men hvad ville det egentlig helt konkret betyde for, hvordan dagslyset var fordelt hen over dagen, hvis vi undlod at stille uret én time frem?

Solopgang i København klokken 03.29 uden sommertid

TV 2 VEJRET har undersøgt solop- og nedgangstiderne for København og en række hovedstæder og større byer i landene omkring os med og uden sommertid.

Kortene herunder viser først, hvornår solen går ned i den nuværende situation med sommertid, og dernæst hvornår solen vil stå op, hvis vi beholdt normaltid hele året rundt og undlod at stille uret én time frem.

Der er naturligvis ingen forskel på dagens længde, for solen er - naturligt nok - helt ligeglad med, hvordan vi stiller på klokken.

Men det ses tydeligt, at fordelingen af dagslys vil skifte, således at den lyse del af aftenen bliver kortere, mens den lyse del af morgenen bliver længere - og nogle steder vil man måske endda sige, at solen står op 'midt om natten'.

I København går solen den 21. juni ved sommersolhverv ned klokken 21.55. 

Den står også tidligt op - nemlig allerede klokken 04.29 - men hvis sommertiden afskaffes, kommer solen på himlen over København allerede klokken 03.29.

Samtidig vil det blive mørkt igen før klokken 21 - selv på årets længste dag.

Endnu større konsekvenser i Sverige

Markant mere mærkbar ville ændringen være hos vores svenske naboer i Stockholm. 

Ved sommersolhverv den 21. juni går solen i Stockholm ned 10 minutter senere end i København. Det er klokken 22.05.

Hvis sommertiden afskaffes, vil solen forsvinde under horisonten i Stockholm klokken 21.05, men til gengæld vil den komme meget tidligt på himlen dagen efter.

Allerede klokken 02.34 vil man kunne få solens stråler ind af soveværelsesvinduet i den svenske hovedstad, hvis sommertiden afskaffes. Det er nok et tidspunkt, mange vil betegne som værende 'midt om natten'.

EU-kommisionen bestemmer

Om sommertiden i hele EU skal afskaffes er op til EU-kommisionen.

EU-Parlamentet har nemlig ikke beføjelser til at skrotte reglen. Afstemningen skulle alene lægge pres på kommissionen for at tage spørgsmålet op.

Nogle diskussioner går ligeledes på, om man som et slags kompromis kunne afskaffe normaltid og i stedet indføre sommertid hele året.

Det ville i så fald gøre morgenen og formiddagen om vinteren mærkbart mørkere.