Landbrugsorganisationer: - Også kommuner forurener Limfjorden

Det er ikke kun landbruget, som bør stå for skud, når det handler om udledning af spildevand i Limfjorden. Sådan lyder det nu fra landbruget selv. For mens landmændene jævnligt bliver mødt med stramninger af reglerne, så er de ikke alene om at udlede spildevand i fjorden.

Sådan lyder det nu fra flere landbrugsorganisationer. Hos både AgriNord, LandboThy, Landboforeningen Limfjord og LandboNord vil man gerne have klarhed over i hvor høj grad kommunernes rensningsanlæg også udleder spildevand i fjorden, når der for eksempel sker såkaldte overløb, hvor rensningsanlæggene ikke kan følge med og vandet derfor løber urenset ud i fjorden.

Landmands udledning til Limfjorden halveret

I løbet af sin karriere indenfor landbrug har René Lund Hansen lagt øre til mange kritiske røster om hans branche.

- Vi ved jo godt, hvordan det lyder, når der gennem årene har været iltsvind, og når der bliver fundet forhøjede tal i vores vandmiljø og især Limfjorden, som vi lever tæt opad her, fortæller han.

Ved Nørrekær Enge udenfor Løgstør har han blandt andet 600 hektar landbrugsjord – derfor er kritik af landbrugets udledning af spildevand i Limfjorden langtfra ukendt for ham.

Og den kritik mener han efterhånden, er uberettiget.

- Jeg har været landmand så længe, at jeg også kan huske vandmiljøplan 1. Og det var jo den, der virkelig fik vores udledninger ned. Her, hvor vi står i Nørrekær Enge, har vi jo halveret udledningen til Limfjorden over den periode, siger han.

Kloakvand i Limfjorden

De fire landboforeninger AgriNord, Landbonord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord vil derfor nu have bedre klarhed over, præcis hvor spildevandet i Limfjorden stammer fra – for det er langtfra kun fra landbruget, mener de.

- Derfor forsøger vi bare i al stilfærdighed at gøre opmærksom på, at der også er andre udledere til Limfjorden.

Udledere som eksempelvis kommunerne langs Limfjorden, der ifølge landboforeningerne bør blive bedre til at håndtere spildevand – blandt andet ved kraftige regnbyger, hvor kloakker og rensningsanlæg kan have svært ved at følge med.

Fakta skal på bordet

Den melding, får en afmålt modtagelse i Vesthimmerlands Kommune.

- For mig ser det ud som om, man er i gang med en kampagne for ligesom at fjerne fokus fra landbruget, og så føre den over på kommunerne i stedet for. Men når det er sagt, betyder det jo ikke, at kommunerne ikke kan gøre det bedre, siger Uffe Bro (S), der er formand, Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune. 

I Vesthimmerlands Kommune er planen at gennemføre separatkloakering i hele kommunen inden 2030. Men planerne er meget forskellige i de enkelte kommuner – og hos Limfjordsrådet, der repræsenterer de kommuner, som udleder vand til Limfjorden, mener formanden, at der stadig mangler vigtige brikker i jagten på en renere fjord.

- Det ville jo være helt reelt at få noget mere fakta på bordet og få noget mere viden, og få nogle flere målinger ligesom da Limfjordsrådet for nogle år siden gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på, at hvis vi skal gennemføre vandmiljøplaner, så kan det ikke være på basis af beregninger, mener Jens Lauritzen,  formand for Limfjordsrådet. 

Handler det her ikke bare om, at I gerne vil flytte fokus væk fra jer som landmænd?

- Jo, i nogen grad, men vi vil ikke flytte fokus væk fra, at vi stadig skal være naturforvaltere og passe på vores klima, fordi det vil vi gerne have skarpt fokus på, fordi det er nogle steder, hvor vi kan levere. Men vi vil gerne flytte fokus væk fra, når man kun tror, det er landbrugets skyld, når man aflyser Limfjordskrydseren eller lukker Vejgaard Vandværk, eller hvad der nu sker, siger René Lund Hansen. 

Ifølge de seneste tal fra Miljøstyrelsen bliver der på landsplan udledt omkring 33 millioner kubikmeter urenset spildevand i de danske farvande om året. Det svarer til godt fire procent af den samlede årlige mængde spildevand.