Louise og 8000 andre danskere trodser krav om mundbind

Når vi går på restaurant eller kører en tur med bussen, er det et krav fra myndighederne, at vi skal bære mundbind i kampen mod coronavirus. Men Louise Granjean Laursen fra Silkeborg nægter. Og hun er ikke alene om at have det sådan.

Hun tilhører et skeptisk mindretal af befolkningen, der ikke tror på de udmeldinger, myndighederne kommer med om mundbind.

- Hvis vi holdt fokus på god håndhygiejne og afstand, så er der ingen behov for mundbind efter min mening, siger Louise Granjean Laursen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Konkret mener Louise Granjean Laursen, at der mangler noget klokkeklart forskning, som viser, at brugen af mundbind effektivt beskytter andre mod smitte.

Har du noget (dokumentation red.), der viser, det ikke gør det?

- Jeg har i hvert fald Sundhedsstyrelsens ord om, at det er et omfattende antal af personer, der skal bruge det, før det har en effekt. 

Louise Granjean Laursen har tidligere på TV2 ØSTJYLLAND fortalt om sin skepsis over for vaccine mod COVID-19. Men altså også når det kommer til mundbind, har hun svært ved at se, at fordelene vejer op for ulemperne, og derfor bakker hun ud, når myndighederne stiller krav.

- Det er en grundlæggende følelse af, at det går imod mit frie valg, og det siger jeg nej tak til, understreger Louise Granjean Laursen.

Fælles skepsis

Louise Granjean Laursen er ikke den eneste, der viser stor skepsis over for kravet om mundbind. Det tager ikke mange klik med musen at finde fællesskaber på Facebook, hvor andre er mere eller mindre enige.

Én af de største grupper hedder 'vi siger nej til tvungen brug af mundbind'. Gruppen har mere end 8000 medlemmer.

- Jeg synes, det er frihedsberøvende, krænkende og nedværdigende, at vi raske skal bruge et mundbind for at beskytte os selv, siger gruppens stifter Jesper Glesner-Andreasen til TV2 ØSTJYLLAND.

Den gruppe er Louise Granjean Laursen også medlem af. 

- Folk kan tage det på, hvis de føler sig mere trygge med det, men at tvinge folk til at tage det på i forhold til de tal, vi ser med syge og indlagte, så synes jeg, det er et drastisk skridt, siger Louise Granjean Laursen.

Styrelse har fremlagt dokumentation

TV2 ØSTJYLLAND har anmodet om et interview med Sundhedsstyrelsen, men det har ikke været muligt. I stedet har styrelsen sendt et skriftligt svar på mail.

Her skriver Sundhedsstyrelsen blandt andet, at den altid laver dens anbefalinger på baggrund af videnskabelig dokumentation og anden faglig rådgivning. Og så henvises der til den dokumentation, der ligger offentligt tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Sundhedsstyrelsen skriver videre:

- Der vil altid være grupper, som ikke føler sig overbevist af myndighedernes argumenter. Det er der intet nyt i. Det kender vi fra en lang række tidligere og nuværende sager. Heldigvis er der i Danmark gennemgående stor tillid til myndighederne, og til de råd og anbefalinger, som for eksempel Sundhedsstyrelsen kommer med.

Det er bedre end ingenting

I den rapport, Sundhedsstyrelsen henviser til, kan man blandt andet læse i kapitel 3 om dokumentation, at der er lavet kliniske forsøg af mundbinds effekt mod andre typer af virussygdomme i luftvejene, som også smitter ved dråbe og kontakt - men ikke COVID-19.

Ifølge ledende overlæge på Infektionsmedicin på Aarhus Universitet er det ikke forkert at sige, at der mangler forskning, der viser hvor effektivt mundbind rent faktisk er i kampen mod COVID-19. Men det er ikke det samme som at sige, at det ikke virker, påpeger han.

- Det er rigtigt, at vi har meget dårlig videnskabeligt belæg for, hvor godt det virker, men det er formentlig bedre end ingenting, siger ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Trods den manglende dokumentation påpeger Lars Østergaard, at det er sandsynligt, mundmind virker.

- Vi ved, at mundbind virker mod almindelig influenza, men da COVID-19 smitter på samme måde som influenza, så er det nok også en god ide at bruge mundbind, siger han.

Vi skal acceptere den usikre situation

Michael Bang Petersen er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes adfærd i coronaperioden.

Han peger på, at der - siden den første nedlukning af landet - er sket en nedgang i antallet af personer, der bakker op og retter sig efter regeringen og myndighedernes linje. Dog vurderer han ikke, at der er tale om overordnet skepsis - men mere en begyndende usikkerhed.

- Folk vil gerne gøre det rette. Men de er mere usikre på, hvad det rette er. Vi står i en radikal anderledes situation, end vi gjorde under nedlukningen. Nu er det blevet lidt mere op til os selv at finde ud af at agere smitteforebyggende samtidig med, samfundet er åbent, siger Michael Bang Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge professoren må vi acceptere, at vi befinder os i en usikker situation. Også når det kommet til de metoder, myndighederne tager i brug.

- Covid er en ny virus. Det betyder, at al den dokumentation, der bliver efterspurgt, den er ikke produceret endnu, forklarer Michael Bang Petersen, som opfordrer myndighederne til at adressere det direkte, hvis vi baserer os på usikker viden.