Se strømpriserne time for time her

Elpriserne i artiklen er uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at din endelige elpris vil være højere.

Lørdag er der gode nyheder i vente omkring elprisen. Den falder en del sammenlignet med priserne, der har været i ugens løb.

Elprisen topper til morgen klokken 8 med 0,83 kroner per kilowatttime. Herefter er prisen faldende.

For Vestdanmark er strømmen billigst klokken 21 med 0,24 kroner for en kilowatttime.

For Østdanmark bliver det endnu billigere, hvor dagen slutter på 0,03 kroner per kilowatttime.

Her på siden kan du følge elprisen time for time og planlægge, hvornår du for eksempel skal vaske tøj eller oplade din elbil. Vær opmærksom på, at elpriserne for Øst- og Vestdanmark ofte kan være ens, mens der nogle dage kan være en forskel.

Vær også opmærksom på, at nettariffen mange steder er høj imellem klokken 17.00 og 21.00. Find dit netselskab her.

Elpriser time for time
Foto: TV2

På grafen kan du se "spotprisen" time for time for Jylland og Fyn, og ved at trykke på Sjælland + Øer kan du se prisen for Østdanmark.

Mange danskere har variabel strømpris og kan derfor med fordel bruge strømmen, når den er billig og grøn.

Der er masser af penge at spare på elregningen, hvis man bruger strøm på de rigtige tidspunkter.

Sol og vind påvirker elpris

Ofte er det om natten, at strømmen er billigst og mest grøn, men blæser det meget, kan prisen være lav i hele døgnet.

I sommerhalvåret spiller solen også en stor rolle for prisen. Skinner solen fra en skyfri himmel, vil elprisen ofte være lav midt på dagen.

Den strømpris, der vises herover, er uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at din endelige elpris vil være højere. Elafgiften og nettarrif ligger typisk på cirka halvanden krone – dog er nettariffen dyrere fra oktober til marts mellem klokken 17.00 og 20.00.

Billig strøm er grøn strøm

Klimaet vinder også ved, at du går efter den billige strøm, for når strømmen er billig, er den næsten altid grøn.

Det kaldes grøn strøm, når det meste af strømmen kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft, og derfor har en lav udledning af CO₂ per kilowatttime.

Lav CO₂-udledning er godt for klimaet. Når strømmen er meget grøn, ligger udledningen typisk på under 50 gram CO₂ per kilowatttime.

Herunder ser du elprisen uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at den endelige elpris er højere.

Elprisen de sidste 24 måneder
Foto: TV2