Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil gøre det lettere at skyde de ulve, der skaber problemer for mennesker og husdyr.
Ministeren er klar med en ny definition af, hvornår en ulv kan betegnes som problemulv og dermed kan skydes.
Det kan for eksempel være en ulv, der gentagne gange nærmer sig mennesker eller har specialiseret sig i at angribe husdyr.
Miljø- og fødevareministeren vil gøre det lettere at skyde de ulve, der skaber problemer.
- For mig er det vigtigt, at vi hjælper de mennesker, der har haft ulven tæt inde på livet og har oplevet angreb på husdyr. Det har været for svært at finde ud af, hvornår en ulv udgør et problem, så den må skydes. Og reglerne for at få en tilladelse til at skyde en problemulv har været for snævre. Det retter vi nu op på, så der i fremtiden bliver flere situationer, hvor der kan gives tilladelse til at skyde problemulve, siger han i en pressemeddelelse.
Ministeren understreger, at det altid er Miljøstyrelsen, der afgør, om en ulv kan betegnes som problemulv. Samtidig vil Naturstyrelsen oprette en ulvehotline, så dyreholdere fra 1. juli kan få hurtig hjælp, hvis der er mistanke om et ulveangreb.
- For Venstre er det afgørende, at vi får strammet op på reglerne, så flere ulve kan skydes, når de har en adfærd, der er problematisk over for mennesker eller husdyr. Det får vi med den nye definition på en problemulv, siger han.
Ministerens nye definition af en problemulv
1. Ulve der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker.
Ulve, der mangler instinktiv skyhed overfor mennesker, er f.eks. habituerede ulve, der ikke flygter ved konfrontation med mennesker eller gentagne gange opsøger områder med mennesker. Det er ikke i sig selv unormal ulveadfærd, at ulve opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse jf. DCE-notat ”Ulves adfærd nær bebyggelse” fra 13. maj 2015.
En ulv der mangler instinktiv skyhed kan f.eks. være:
En ulv der trods relevant og rimelig afværge ses over flere dage under 50 m. fra beboelse, legepladser, institutioner el.lign.
En ulv, der trods relevant og rimelig afværge flere gange nærmer sig mennesker trods kort afstand(50 m.).
En ulv der på anden måde trods relevant og rimelig afværge flere gange udviser åbenlys interesse i at nærme sig mennesker eller f.eks. opsøger skraldespande.
Relevant og rimelig afværge kan f.eks. være bortskræmning, opsætning af hegn, og at tilsigtet eller utilsigtet fodring stoppes.
2. Ulve der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr
Ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger dvs. mere end én episode, som involverer samme individ.
Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som:
Fungerende ulvesikrede hegn.
Hegn, der gentagne gange har været forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn, men hvor ulvesikringen fejler af årsager, der ikke med rimelighed kan tilskrives husdyrholderen, f.eks. hvor husdyr afgræsser større naturarealer og hvor vedligeholdelsen stiller særligt store krav, f.eks. fordi hegningen ofte gennembrydes af andet vildt.
Hegn indenfor, hvilke der anvendes egnede vogterhunde.
En ulv der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr kan f.eks. være:
En ulv der angriber husdyr indenfor en ulvesikret hegning
En ulv der angriber husdyr indenfor en hegning, der gentagne gange er forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn,
En ulv, der angriber husdyr på en bedrift, hvor der efter vejledning fra Naturstyrelsen anvendesmidlertidige afværgeforanstaltninger, f.eks. natfold, og hvor det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at lave permanent ulvesikring af hegn.
3. Ulve der angriber hunde
En ulv der angriber hunde, som færdes lovligt i naturen eller på privat område.
4. Ulve der er til fare for menneskers sikkerhed
Rabiessyge ulve.
En ulv, der udviser aggressiv adfærd overfor mennesker (se afsnit om nødværge mv.)
Kilde: Miljø- og fødevareministeriet
