Ulven splitter land og by: De forstår os ikke

Danmark er et lille land, men debatten om ulven har på flere måder afsløret store forskelle mellem land og by.

I det vestjyske - der hvor ulven er en del af hverdagen - føler mange, at de bliver overhørt i debatten. De mener ikke, at beboerne i de store byer kan sætte sig ind i, hvordan det er bo i ulvezonen.

- De, der ikke har ulven tæt på, synes, at det er fantastisk, at vi har fået sådan et dyr til landet. Men vi, der har dem tæt på, synes ikke, at det er særlig sjovt, siger Lene Pedersen fra Vind.

Hun fortæller, at hun ikke længere går alene i skoven for at plukke svampe og bær. 

- Debatten fylder meget. Det er oppe at vende hele tiden. Vi ved jo ikke, hvornår ulvene pludselig står oppe i vores have. Vi har marker deromkring, hvor vi bor. Så lige pludselig kan de også være uden for vores hus. Jeg ved ikke, hvad jeg frygter, men jeg synes ikke, at de hører til så tæt på befolkningen, siger hun.

- De må gerne låne ulvene

Hanne Nielsen fra Ørnhøj mener, at mange københavnere har et forkert billede af situationen, og hun tror, at de ville skifte holdning, hvis der også var ulve i hovedstaden.

- Så ville de forstå det. Det kan jo ikke passe, at vi skal være så belastet af ulven. De synes, at vi skal have alle slags dyr. De må gerne låne ulvene, siger hun.

Firmaet Storålam har gentagne gange mistet får, der er blevet bidt ihjel i ulveangreb. Fårehyrde Peter Helén oplever også, at der er to lejre, der står stejlt over for hinanden i debatten.

- Der er mange mennesker, der ikke forstår, hvordan det er køre ud på marken og finde et dyr, der er lemlæstet og skambidt. Jeg kan godt forstå, at man kan sidde i en lejlighed og synes, at det er et meget, meget smukt dyr. Men når de ødelægger vores dyr på den måde, er det ikke så smukt, siger Peter Helén.

Et ukendskab til landet

Michael Böss, der bor i Holstebro og er lektor emeritus ved Aarhus Universitet, oplever også klart, at ulven er med til at grave grøfter.

- Jeg mener ikke, at der i så høj grad er tale om en modstilling mellem provinsen og København, selv om der er nogle lighedspunkter i debatten. Men jeg tror snarere, at det er en forståelsesgrøft mellem folk i de større byer og på landet. Man oplever, at folk i de store byer ikke kan forstå, hvordan det er at leve her, hvor vi nærmest ser ulvene dagligt eller ugentligt, siger Michael Böss.

Han mener at se en tendens til, at mange af dem, der ikke forstår vestjydernes syn på ulven, også er dem, der er kritiske over for det moderne landbrug. Der er flere paralleller i debatten, siger han.

- Selv om vi er et lille land, er der meget langt fra livet ude i landdistrikterne til livet i byerne. For en bybo er landet et sted, hvor man tager ud og går en weekendtur. Det er en del af virkeligheden i Danmark, som så få kender. Der er ikke længere så mange, der bor på landet, så der er tale om et ukendskab, som et lille land som Danmark plages af for tiden.

Böss understreger, at det ikke kun er i Danmark, ulven er med til at grave grøfter. Han oplevede noget lignende, da han i 1995 boede i USA. 

- På et tidspunkt satte man ulve ud i Nationalparken Yellowstone, og der fik man den samme modstilling mellem folk på landet og i byerne - caffe latte-klassen som man kaldte dem i USA. De synes, at det var spændende, at der var kommet ulve. Knap så spændende syntes dem, der holdt får og kvæg, at det var, siger Michael Böss.