Domstolene kan ikke følge med – sager venter i månedsvis på at komme for retten

Landets domstole har svært ved med at følge med, og sagerne hober sig op.

Det gælder blandt andet ved Retten i Viborg, hvor det især er de tiltalte i de mindre sager, hvor anklageren går efter en fængselsstraf på mindre end fire år, der må vente længe, før de får afklaring. Det kunne for eksempel være i sager om færdselsovertrædelser, tyveri eller databedrag.

Normalt bliver domsmandssagerne, som den type sager hedder, afklaret inden for tre måneder efter, at retten får dem overleveret af anklagemyndigheden, men i 2021 lå behandlingstiden på hele 239 dage. I alt var der 500 domsmandssager mere, end der var kapacitet til. Og det ser ikke ud til at ændre sig, fortæller retspræsident Laila Nitschke.

- Lige nu går det nærmest tilbage i vores afvikling af sager. Men generelt er det samfundskritisk, hvis man ikke får løst de her sager, hvor borgerne har krav på at komme videre i deres liv, siger hun.

Sidste år fik de danske domstole en ekstrabevilling på 25 millioner kroner til straffesager, men det er ikke nok, lyder det fra Laila Nitschke.

Hun fortæller, at en del af problemet ligger hos domstolene, men at der også er problemer i anklagemyndigheden med at få det hele til at gå op.

- Det ideelle for mig er, at vi ser på den samlede kæde, og i fællesskab får løst de udfordringer, der er, så vi kan komme det sted hen, hvor vi har et retsvæsen, som folk ikke skal gå og vente på, men får sagerne afgjort i rimelig tid, for det er det, alle borgere har krav på, slår hun fast.

Manglende balance

Retspræsidenten fortæller, at det ikke kun er et coronaproblem, men derimod noget, der har været under opsejling i længere tid.

Det bekræfter forsvarsadvokat Lars Thousig fra Leoni Advokater i Viborg. Han har været forsvarer siden 1989, og han har aldrig oplevet så lange ventetider som nu.

- Det er et problem, for når man først er blevet sigtet, så går man og tænker over, hvad der skal ske med ens sag. Og så er det jo problematisk og psykisk belastende, hvis man skal gå bekymre sig om sin egen fremtid, fordi der er så lang ventetid ved domstolene, siger han.

Han har stakkevis af klienter, der venter på at komme videre efter sager, som blandt andet indbrud og forsikringssvindel, men det kan de ikke, før deres sag kommer for retten.

- Selvom det for nogen kan virke som en lille ting, så er der mange, der bekymrer sig over, om de for eksempel mister deres kørekort. Og det kan da være problematisk, for de sager kommer typisk nederst i bunken, fortæller Lars Thousig.

Hårdere straffe giver flere retsdage

Gennem de eneste år har folketinget vedtaget hårdere straffe, hvilket betyder flere retsdage og mere arbejde hos domstolene. Det er blandt andet en del af årsagen, lyder kritikken.

Det har i dag ikke været muligt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup, men han har sendt et skriftligt svar

- Det er min vurdering, at der skal flere midler til. Derfor bliver en af de vigtigste opgaver på mit bord i 2022 at sikre en solid flerårsaftale for domstolene, så der bliver skabt et grundlag for at reducere sagsbunkerne og forkorte sagsbehandlingstiderne i både civile sager og i straffesager

Venstre er klar til at indgå i forhandlinger på området, lyder det fra medlem af Folketingets Retsudvalg Kristian Pihl Lorentzen (V).

- Der er åbenlyst ikke sammenhæng med mål og midler, og der skal vi sikre, at der er balance i straffekæden. Vi har jo lovgivningen, politiet, domstolene og fængslerne. I hele den kæde skal der være balance, og der er der noget, der tyder på, at domstolene ikke har balance mellem mål og midler. Der er simpelthen flere sager, end de kan klare, for de ressourcer, de har. Og det problem må vi se at få løst, slår han fast.