Hård vej mod toppen: Unge talenter bruger 80 timer på sport, skole og fritidsarbejde

Det kræver hårdt arbejde, hvis man som ungt talent vil nå til tops inden for sin sport.

Og arbejdspresset på de unge , der gennemfører en ungdomsuddannelse støttet af Team Danmark, stiger. Det fastslår en rapport fra Idrættens Analyseinstitut.

I 2009 brugte Team Danmark-eleverne i gennemsnit 70 timer på sport, skole og fritidsarbejde. Nu er arbejdsugen oppe på 80 timer.

Det er især mængden af træning, der er steget. Fra 25 timer i 2009 til 35 timer i år.

Og det billede kan man godt genkende på en af Team Danmark-skolerne,  Idrætsgymnasiet på Viborg Katedralskole.

- Der er kommet et øget pres. Både den nationale og den internationale konkurrence er blevet større og stiller større krav. Det gør, at man simpelthen skal træne noget mere for at blive endnu bedre, siger uddannelseschef Anders Høgenhaug Johnsen.

TV MIDTVEST møder to af skolens elever, der gerne knokler hårdt for deres sport - og trives med det.

- Jeg kan jo godt lide at træne - jeg bliver glad, når jeg træner.  Derfor er det ikke hårdt på samme måde, som hvis det var noget, man ikke kunne lide, siger Thea Bønding Andreasen, der spiller fodbold og går i 2. g.

Hun glæder sig over, at uddannelsen giver mulighed for at kombinere træning og skole, og det samme gør Nicolai Vester, der spiller håndbold og går i 2. g.

- Hvis jeg bare gik i skole for at komme hjem for at lave lektier - det ville jeg være lidt træt af.  Det der med at have noget senere på dagen, hvor den bare skal have fuld gas, det er superfedt, siger han.

Thea har dog også oplevet, at presset kan blive for stort. Da hun også havde et fritidsarbejde, var der så meget tryk på, at hun havde problemer med at sove. Derfor droppede hun fritidsjobbet og føler nu, at hun har god tid til rådighed.

Rapporten fra Idrættens Analyseinstitut peger dog også på, at grænsen for, hvor meget man kan presse de unge, er ved at være nået. Team Danmark og eliteidrættens interessenter skal være opmærksomme på de stigende krav, når det gælder uddannelse og sport.

- Hvis dette krydspres vokser yderligere, og på samme måde som det har gjort siden ordningen sidst blev evalueret i 2009, så er det tænkeligt, at flere atleter vil fravælge sporten, og nogle falde igennem det støttesystem, som ordningen udgør, står der i rapporten.

Uddannelseschef Anders Høgenhaug Johnsen er dog ikke nervøs for, at hans elever bliver presset for hårdt.

- Vi har som skole et tæt samarbejde med klubberne for hele tiden at sikre, at der er en balance i deres liv.  Vi sørger for, at det er hele mennesker, vi uddanner. Men det er rigtigt, at det er enormt krævende, og det gør, at vi hele tiden skal være opmærksomme for at hjælpe og støtte den enkelte  for at sikre, at de ikke brænder ud, siger han.

Hverken Thea Bønding Andreasen eller Nicolai Vester har et nøjagtigt bud på, hvor mange timer de bruger om ugen. Men de er begge meget trætte, når de går i seng om aftenen.

Når de alligevel trives med de lange dage, skyldes det, at de brænder for sporten - og at de er gode til at strukturere deres dagligdag.

- Når jeg går i fitness, så er det for at træne. Så er det ikke for at sidde og kigge i telefonen. Og når jeg laver lektier, så gør jeg ikke alt muligt andet, siger Nicolai Vester.