6:44
20-årige Anton Gaaei er blevet Viborg FF’s største salg. Ajax har sendt 41 millioner kroner til Viborg, og nu er Anton i Amsterdam. Mød ham i interviewet her.
Foto: Ajax Amsterdam

Interview: Anton Gaaei er Viborgs nye guldfugl

20-årige Anton Gaaei har gjort lynkarriere i Viborg og er nu klubbens bedste salg nogensinde.

Ajax Amsterdam - bare smag på navnet. En europæisk storklub, der har haft store, danske navne som Søren Lerby, Frank Arnesen, Laudrupbrødrene, Jesper Grønkjær, Christian Eriksen og Kasper Dollberg på holdkortet.

Seneste skud på stammen er 20-årige Anton Gaaei fra Viborg, der nu er solgt til Ajax som den dyreste Viborg-spiller nogensinde - ifølge TV MIDTVESTs oplysninger 41 millioner kroner.

Anton Gaaei slog for alvor igennem i sidste sæson, hvor han var med til at hjælpe Viborg til en fjerdeplads i Superligaen. I alt har han optrådt 47 gange på klubbens førstehold og scoret et enkelt mål.

- Det har været en fin første dag, men der er også mange nye indtryk, så jeg er godt brugt i hovedet, siger han blandt andet i dette interview fra Amsterdam.

- Førhen kendte jeg alle, nu kender jeg ikke nogen. Det skal jeg lige vænne mig til, siger han om skiftet fra Viborg til Ajax.