Tangeværket fejrer 100-års jubilæum
Turbiner på værket og Tange Sø har i samarbejde leveret grøn strøm til store dele af Midtjylland, på trods af, at ikke alle er vilde med kraftværket.
Tangeværket ligner sig selv, og på 100 år er det meget begrænset, hvad der er lavet af ændringer.
- Anlægget er fuldstændig identisk med, da det blev opført. Der er nogle tavler, der blev udskiftet midt i 40’erne og nogle styresystemer i '87, da det skulle automatiseres. Det er egentlig den forskel, der er på den gang og i dag, fortæller værkets direktør, Rasmus Lambert.
Der blev skålet i champagne og ønsket tillykke til værket, da direktøren kom på besøg.
I dagens anledning har han, ligesom ledelsen gjorde før i tiden, iført sig det stiveste puds, for at fejre, at værket for 100 år siden blev åbnet, så der kom grøn energi til mange midtjyder.
- Der var det jo ikke med baggrund i, at vi skulle sænke vores CO2-udledning. Det var med baggrund i økonomi, og at vi skulle have gang i vores industrialisering og elektrificering. Det var en enorm opgave. Danmarkshistoriens største anlægsopgave, siger direktøren.
Tangeværket udødeliggjort på tekst
Det kæmpe arbejde omkring Tangeværket bestod blandt andet af at lave en 800 meter lang dæmning tværs over Gudenåen og en udgravning af en kanal, så der kunne komme vand hen til værket.
- Man havde fat i professionelle entreprenørfirmaer, der rykkede ind med tipvogne og gravkøer, som kørte på damp. På et tidspunkt var der 500 mand ansat med skovle og trillebøre til at flytte alt det jord, fortæller forfatteren Bjarne Nilson, der har skrevet en bog om Tangeværkets historie.
Da værket blev opført, var det landets største, og det var med til at kaste lys over det mørke Jylland.
Værket skulle egentlig opføres, fordi kulpriserne under første verdenskrig var tårnhøje, men krigen var for længst slut, og kulpriserne igen lave, da værket blev indviet 8. januar 1921.
Men flere ventede stadig utålmodigt på elektrificeringen.
- Der hvor økonomien rykker i Danmark, og Tangeværket bidragede til, er selvfølgelig fordi, at lige pludselig bliver virksomheder, håndværk og landbrug mekaniseret, elektrificeret og får motorer, fortæller forfatteren.
Ikke alle fejre Tangeværket
Værket har gennem tiden været til heftig debat, og flere kritikkere ser gerne, at produktionen stopper, og at Gudenåen føres udenom værket.
Og selvom værket ikke længere har nogen energimæssig betydning, så stå det i dag som kulturhistorie i Bjerringbro og medarbejderne møder stadig op på arbejde.
- Vi passer kraftværket, så godt vi kan, og området herude så godt vi kan, indtil der er nogen der siger, at vi skal gøre noget andet, fortæller Rasmus Lambert.
