"DU HAR IKKE NIVEAU TIL MERE END SILKEBORG": Her er SIF-fanen, der har stået på stadion siden 92

Christian Ditlev var selvfølgelig med i Parken, da SIF blev pokalmestre.

0:09
Se det legendariske klip fra 2015, hvor TV MIDTVEST fangede en utilfreds Christian Ditlev.
Foto: Katrine Fuglsang, TV MIDTVEST (arkiv)

Mange har set videoklippet.

- For helvede, hvor er du ringe Dennis! Der er sgu da ikke nogen, der vil købe dig! Du har ikke niveau til mere end Silkeborg!

Ordene strammer fra opildnede Silkeborg IF-fan Christian Ditlev, der i en kamp mod AaB i 2015 ikke var synderligt begejstret for Dennis Flintas præstation under kampen.

Og det inderlige fan-forhold til fodboldklubben er ikke blevet mindre inderligt her ni år efter, hvor SIF nu kan kalde sig pokalmestre.

- Det er eufori. Det var jo 23 års venten på at få lov til at vinde noget igen, siger han.

Jurist i hverdagen men fan hver dag

I 1992 tog Christian Ditlevs far ham med på stadion for første gang, og selvom den kamp sådan set ikke var en succes for Silkeborg IF, var det her, fan-karrieren startede.

- Jeg ser alle deres kampe. Også hvis der ikke kører en bus, så er vi en gruppe på fire, der sætter os i en bil, fortæller han.

Det finder han tid til oven i tilværelsen som jurist. Også selvom det somme tider kræver 12 timer at tage til en udebanekamp.

- Det gør jeg glædeligt, siger han.

1:31
Christian Ditlev er med til fejringen af SIF fredag eftermiddag.
Foto: Henrik Drivsholm, TV MIDTVEST

Og kollegaerne behøver ikke tjekke op på weekendens resultater, for de kan uden tvivl mærke på Christian Ditlev, om det er gået godt eller skidt.

- Det påvirker mit humø. Både når vi har vundet, og når vi har tabt.

Så dine kollegaer er ikke i tvivl om, hvornår Silkeborg IF har spillet godt?

- Nej, og heller ikke det modsatte. Så er jeg trist indtil næste kamp, hvor vi forhåbentlig får en sejr.

Silkeborg IF pokalfinalesejr over AGF bliver fejret fredag klokken 15 på torevet i Silkeborg.

1:33
I 2019 besøgte TV MIDTVEST Christian Ditlev.