Redaktionen har valgt at kalde drengen Noah i denne historie for at beskytte hans identitet.

Små, hurtige skridt trippede tættere på. Treårige Noah ville op på skødet at sidde.

Rejseleder Inge Marie Hornshøj lod ham komme op. Selv med et venekateter hængende ud af den lille, bare brystkasse var Noah både snaksagelig og i godt humør i feriesolen. Han havde ellers været både bleg og træt, da de var ankommet til Mallorca.

Slangen i brystet havde Noah hele tiden brug for hjemme i Danmark. Han fik ofte blodtransfusioner, fordi hans blodprocent var alt for lav. Derfor havde Noahs mor også delt sin bekymring med Inge Marie Hornshøj. For kunne Noah nu klare den 14 dage lange rejse uden at få de ellers livsnødvendige blodtransfusioner?

Blodtransfusionerne havde han havde fået, siden har var omkring et år gammel, fordi hans krop tilsyneladende ikke selv producerede blod.

Men nu var de mange hospitalsbesøg for en stund byttet ud med sommerferie og sol på næsetippen. For en gangs skyld var Noah ikke bundet til en seng på et stort hospital med en blodpose hængende ved sin side.

Få meter fra Noah og Inge Marie Hornshøj legede de andre familier med syge børn i hotellets swimmingpool. Badeture og feriefri kan være den helt rigtige kombination, når det handler om at få følelsen af igen at være helt almindelige familier uden komplicerede sygdomsforløb at forholde sig til.

Vi befinder os i sommeren 2015. Her stod Noah og hans familie fra Skjern på deltagerlisten til turen, som Holstebro-foreningen La Vida havde arrangeret for alvorligt syge børn.

Foreningen stiftede rejseleder Inge Marie Hornshøj, efter hendes egen datter blev ramt af leukæmi, da hun var 11 år gammel. Det var her, drømmen om La Vida, familieferierne og det at kunne gøre en forskel begyndte. I dag er hun pensioneret, men i sommeren 2015 stod hun stadig i spidsen af foreningen.

Dengang vidste hun ingenting om, at drengen, hun sad med på skødet, kun var alvorligt syg, fordi hans mor drænede ham for blod. Eller at moderen to år senere ville blive anholdt på sin adresse i Skjern - sigtet for at have fremprovokeret sygdom hos sin dreng gennem blodtapninger hele hans liv. På tidspunktet for anholdelsen havde Noah modtaget 110 blodtransfusioner i sit bare seksårige liv.

- Det er frygtelig tragisk og meget trist, at det kan foregå. Jeg blev meget chokeret, da jeg hørte nyheden. Og jeg blev chokeret over, at det lige nøjagtig var den familie. Det ville jeg aldrig have troet. Jeg ved ikke, hvad man tror i sådan en situation, men det ville jeg aldrig have troet, siger Inge Marie Hornshøj.

- Drengen var meget tillidsfuld. Det var en sød og rar familie med nogle dejlige børn. Det var en familie i harmoni. De gled bare ind i fællesskabet. Jeg tænkte slet ikke over, at der var noget som helst. De kom rigtig godt ud af det med de andre familier, husker hun.

Siden moderen blev anholdt den 25. september 2017 har eksperter peget på, at hun kan lide af den sjældne sygdom Münchausen by Proxy, også kendt som medicinsk børnemishandling.

Psykolog Merete Reimer Jensen har været med til at udrede kvinder med sygdommen. Hun kan ikke komme ind på den konkrete sag fra Skjern, og derfor udtaler hun sig i brede vendinger om Münchausen by Proxy.

- Det er hyppigt kvinder, som har en uddannelse inden for sundhedsområdet. Kvinder, som har en enorm grad af selvkontrol. Hvis man kigger tilbage i deres historie, så fylder løgn temmelig meget i deres teenagetid. Så løgn er en del af deres måde at gebærde sig på.

- De har ofte rigtig meget overskud i svære situationer. Det er mødre, der kan holde til det mest utrolige. Plejepersonalet kan give anerkendelse og udtryk for, at de selv ville være bukket under i samme situation. Som mor høster man rigtig meget anerkendelse for den måde at være mor på. De er meget optagede af barnet som det syge barn, hvor andre mødre jo er optaget af, at barnet skal blive raskt. De er optagede af at fortælle om sygeperioder.

- Vi ved, at adfærden er bevidst. Mødrene ved, hvad de gør og hvornår, de gør det. Men hvorfor de gør det, det ved de ikke, siger Merete Reimer Jensen.

Overlæge Karin Lassen fortæller, at opmærksomheden omkring barnets sygdomsforløb spiller en stor rolle hos mødre med Münchausen by Proxy.

- På en eller anden måde trives de med den omsorg og anerkendelse, der ligger i at have et sygt barn.

- De får stillet et behov for ros, anerkendelse og accept af dem som værende en god mor. Og det er der nogen, der har større behov for end andre. Og hvis man har en svag eller ukærlig opvækst, så kan man have et større behov, siger Karin Lassen.

På Mallorca fik Noah det gradvist bedre. Det bemærkede Inge Marie Hornshøj, der dog ikke så noget besynderligt i det. Hun har ofte set både børn og deres familier komme til hægterne igen under de afslappede forhold.

- Der var ingen problemer overhovedet i de 14 dage. Men det er noget, vi er vant til at se på de her ture. Børnene blomstrer op og forældrenes skuldre kommer på plads. Så det er helt normalt, at de har det godt, når vi er afsted. Vi spekulerede ikke meget på det dengang, husker Inge Marie Hornshøj.

- Det har ikke været muligt at tappe ham for blod. Der er jo nogen omkring dem hele tiden. Så det er muligvis derfor, han klarede det uden en blodtransfusion. Eller selvfølgelig er det derfor. Fordi han ikke blev tappet. Ja, det er helt frygteligt at sige.

Ikke vred trods bedrag

Selvom ferien i dag kan ses i et helt andet lys, er Inge Marie Hornshøj afklaret med, at Noah, moderen og familien fik bevilget turen. 

Trods moderens løgn er det mere følelsen af medlidenhed, som fylder.

- Et eller andet sted, så er moderen jo syg. Det er jeg helt sikker på. Og jeg har ingen dårlige følelser med hende. Det er frygtelig tragisk, men jeg tænker slet ikke dårligt om moderen. Hun er ramt af en sygdom, som har gjort, at hun havde det behov for at holde sig selv og sin søn i det der sygdomsforløb.

- Det er tragisk, at sådan noget kan ske, og at familien skal leve med det. Jeg håber bare, hun bliver rask, og at hun får et godt liv, siger Inge Marie Hornshøj.

Noah er i dag sund og rask.

Moderens sag kommer for Retten i Herning den 28. januar, og der er afsat i alt fem retsdage til sagen.

Tekst: Mass Lisby
Billeder: Lasse Uttrup
Illustrationer: Tina Burholt
Indslag: Katrine Fuglsang