Fem damer i +70-alderen.
Marianne Gram 71 år, Ingela Bluhm 75 år, Sonja Stigsen 70 år, Ingerlise Villum 72 år og Ulla Hovgaard 75 år.

Sammen kalder de sig for Stafetpigerne

Sidste år i december stillede fire af damerne op for at slå verdensrekorden i 4 x 200 meter stafet for kvinder over 70 år.
I tiden 2 minutter, 31 sekunder og 79 hundrededele slog de rekorden og blev verdens hurtigste på distancen.

Der gik ikke længe fra verdensrekorden var i hus til de satte sig et nyt mål, og fik det effektueret. De har netop sat en ny nordisk rekord i 1000 meter stafet, og den blev slået eftertrykkeligt.

Den nordiske rekord blev slået med 24 sekunder

- Vi løb edderhugme stærkt. Åh, hvor var det godt! Skal vi ikke tage en runde mere, var Marianne Grams kommentar efter løbet, som foregik på Skive Stadion en dejlig sensommerdag.

Stafetpigerne er alle erfarne løbere og vant til at vinde, men de fælles sejre er noget særligt. De besegler deres løbefællesskab, som også er blevet til et stærkt venskab mellem de fem, som kommer kørende fra henholdsvis Aalborg, Skive, Viborg og Herning til deres fællestræninger.

Der skal kun fire til at løbe en stafet, så det er dagsformen der afgør, hvem som skal sidde udenfor. Sonja Stigsen fra Viborg var, til verdensrekorden i december 2020, ikke gammel nok til at være med på holdet med sine dengang 69 år.

- Jeg har sådan ventet på at blive 70 år. Indenfor atletik gælder det om at blive ældre, for når man bliver 70 år rykker man op i 70-74 års gruppen, og så er man yngst. De fem år betyder meget i vores alder, forklarer Sonja Stigsen fra Viborg Atletik og Motionsklub.

På papiret er det den ældste af stafetpigerne,  Ulla Hovgaard fra Aalborg med sine 75 år, som må vige pladsen for Sonja Stigsen på 70 år.

- Sonja løber lidt hurtigere end mig, så det er soleklart, at det er hende der har en plads på holdet nu. Men jeg bliver lidt stille indvendigt,  når jeg ikke er med til konkurrencerne. Jeg er klar, hvis der kommer en skade, fortæller Ulla Hovgaard før løbet i Skive, hvor hun heppede med fra sidelinjen.

De fem pjatter gerne med deres alder. 

Selvom de kan løbe fra deres jævnaldrene, så kan de ikke løbe fra deres alder

De får overbelastningsskader og ømme muskler men også aldersrelaterede helbredsproblemer. En har haft en hjerneblødning og en anden har fået et par bypassoperationer. For dem alle gælder, at sporten altid har fået dem i gang efter nedture i livet.

- Jeg mødte min mand gennem atletikken, og han døde for seks år siden efter at have været syg i 13 år. Der hentede jeg min energi på stadion, både mentalt og fysisk. Det betyder meget at være sammen med nogle om noget andet end sygdom, og ikke tænke på det som er svært, fortæller Sonja Stigsen.

Når Stafetpigerne mødes, snakker de i munden på hinanden. De minder i det hele taget meget om hinanden. Høje, tynde, veltrænede, åbne, udadvendte og nysgerrige. De er også konkurrence mennesker, der vil vinde, og de træner meget, ofte hver dag.

- Jeg løber 50 - 60 km. om ugen. Jeg elsker at løbe i skoven, og følge naturens gang. Når man har noget at spekulere over, så får man tænkt en masse og renset hjernen igennem, konkluderer Ingerlise Villum fra Viborg. Hun er næsten afsted hver dag til et eller andet med motion, da hun også, sammen med Sonja Stigsen, er ungdomstrænere i Viborg Atletik og Motion.

Marianne Gram er den af Stafetpigerne, der har dyrket atletik længst. Hun fik sit første danske mesterskab som16-årig, da hun var med til at vinde 4 x 100 meter for Frederiksberg IF.
Hun har vundet fem individuelle danske mesterskaber, tre i stafetløb og fem for hold. Hun er særlig god i sprint, men også på 400 meter distancen. Efter 15 år som topatlet blev hun mor, og har siden dyrket atletik som masteratlet, som det hedder, når man er over 35 år. I dag er hun veteranudøver i Skive AM.

Ingela Bluhm på 75 år startede til atletik som 18-årig i Randers. Så holdt hun en pause på 17 år, for at genoptage karrieren, da hun flyttede til Herning.

Hun er især god i sprintdisciplinerne. Hun er flere gange dansk, nordisk og europamester i veteranklasserne. Som 50-årig i 1996 blev hun tre gange europamester og satte en verdensrekord, og så har hun også være til Veteranerne OL i Brisbane i 1994.

Der er ikke mange over 70 år, der dyrker atletik, så Ingela træner med ungdommen i Herning GF AM.

- Jeg nyder at være sammen med dem, selvom der er stor aldersforskel. Jeg kunne nærmest være bedsteforælder til dem alle sammen, men det tænker jeg ikke meget over, griner hun.

Også Ingerlise, Sonja og Ulla har vundet mesterskaber på stribe, og de fem har gennem livet konkurreret mod hinanden til diverse mesterskaber.

- Vi har altid kendt til hinanden, og løbet sammen på landsholdet. For nogle år siden løb vi en stafet sammen for landsholdet til et stævne i Sverige. Vi troede vi slog den danske rekord, men blev diskvalificeret. Der besluttede vi, at vi ville have revanche, og blev enige om at mødes for at træne sammen, og så opstod Stafetpigerne, fortæller Sonja Stigsen.

Efter den nordiske rekord var slået med ikke mindre en 34 sekunder sprang Stafetpigerne i Skive Fjord. Som sædvanlig talte de i munden på hinanden.

- Jeg er så stolt af jer, råber Marianne Gram med sin sjællandske accent.

- Vi er stolt af hinanden, supplerer Sonja Stigsen lidt mere afdæmpet på jysk.

- Hvad skal næste mål være, overtager Ingela Bluhm.

- Skåååål i champagne, bryder Ulla Hovgaard ind.

- Hvad med 4 x 400 meter?, spørger Ingerlise Villum.

Svaret får hun ikke. Det er blev tid til 10, 20, 30.....