Daks far blev revet ud af hendes liv, da han kørte galt på en motorcykel i 1989. Dengang boede hun i en lille landsby i Nong Khai-provinsen i det nordlige Thailand ved Mekongfloden.

Tragedien efterlod Daks mor i en svær situation som alenemor med to børn.

- Jeg har den dybeste respekt for min mor. Hun ville give os en start på livet som hun ikke havde mulighed for i Thailand. Hun sagde farvel til Thailand, skabte et liv i Danmark, og da hun havde penge nok, hentede hun os for at give os det, som hun aldrig selv havde. Hun er den sejeste. Kæmpe respekt, fortæller Dak tydeligt berørt.

God barndom

I fire år boede Dak hos sin mormor i Thailand, mens hendes mor etablerede sig i Danmark.

- I Thailand er det overhovedet ikke atypisk, at man ikke ser sine forældre det første stykke tid af ens barndom. Det er normen i Thailand, at man bliver passet af de gamle, mens ens forældre arbejder i eksempelvis Bangkok - eller som i mit tilfælde i Danmark.

Hun husker sine første syv år som gode og omgivet af omsorg og kærlighed.

- Jeg voksede op i en gade, hvor vi alle kendte og passede på hinanden. Vi var glade og manglede ikke noget. Min mor sendte mig nogle fine kjoler, og jeg følte mig som en lille prinsesse, når jeg hoppede rundt i dem.

 Dak er en energisk græshoppe

Dak hedder faktisk ikke Dak. Hendes fornavn er Laddaporn, men i Thailand får man ofte et ekstra navn, der siger noget om personligheden. Dak er en forkortelse for græshoppe på thailandsk, og øgenavnet passer perfekt til hende.

Hun er her og der og alle vegne. Ofte i fuldt spring på vej frem ad livets landevej.

Og det har ikke ændret sig siden. I dag er hun en snart 34-årig græshoppe, der tre gange har skiftet livs-tapetet ud. Fra Thailand til Djeld, og nu lever hun det pulserende storbyliv i København.

- Jeg fik ikke et kulturchok, da min mor og nye far hentede mig som syvårig i Thailand. Jeg blev flyttet fra en lille landsby i Thailand til den lille landsby Djeld nær Vinderup i Vestjylland. Det ville have været noget andet, hvis vi eksempelvis var flyttet til København, hvor man er omgivet af mange indtryk.

- Djeld er Udkantsdanmark, og det er et dejligt sted at integrere sine børn, fordi man ikke påvirkes af de internationale ting som sker i storbyerne. De eneste thailændere i Djeld var os, og vi var tvunget til at lære sproget, og være sammen med de andre børn, fortæller Dak.

Djeld ligger på landet 18 kilometer fra Holstebro omringet af kornmarker og traktorer.

- Du kan se fra den ene ende til den anden. Der bor måske 200 mennesker. Det var et fantastisk sted at vokse op, men jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville ud i verden. Jeg elsker at være hjemme hos mine forældre. Der er ro, og jeg behøver ikke køre 110 kilometer i timen. Men efter nogle dage, så længes jeg efter at kunne gå i 7- Eleven klokken 23.00, hvis jeg er sulten, griner hun.

Da Dak var 17 år, hoppede hun, lidt uafklaret om sin fremtid, til kokkeuddannelsen på Teknisk Skole i Silkeborg. Hun er vokset op med en mormor, som var, og en mor som er, rigtig god til at lave mad, og det faldt heller ikke Dak svært.

Det gjorde det derimod at skrive, læse og stave.

- Mit bedste fag i skolen var hjemkundskab. Jeg vidste godt, at jeg ikke var god i skolen, men så må man bruge sit hoved til noget andet. Du kan sagtens komme langt og blive til noget uden at få en eksamen med en hue og gå den traditionelle vej, som de fleste gør.

Dak var 19 år, da hun kom i kokkelære på den århusianske Restaurant Koch hos brødrene Jesper og Michael Koch.

- Det var sindssygt hårdt. Jeg tabte mig fra 50 til 38 kilo, og der var ikke mange, der troede på, jeg kunne klare det. 

Men med viljestyrke og mottoet: 'Når man siger A, siger man også B', som far Kjeld havde lært hende, gennemførte hun, og selvom hun kun er halvanden meter høj, og ikke ligner en kok, så er hun svær at overse.

Fra udlært til job på Michelin restaurant

Dak gik direkte fra sin læreplads til at blive ansat på thai-restauranten Kiin Kiin på Nørrebro, som havde fået en Michelin-stjerne med ejeren Henrik Yde Andersen som køkkenchef.

- Jeg gik vitterlig fra at være kok til køkkenchef sådan her, siger Dak og knipser med fingrene.

- Jeg var ung og vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg skulle bibeholde stjernen uden at tabe ansigt.

 I dag kan Dak grine af sig selv, når hun tænker tilbage på de første år på Kiin Kiin.

- Jeg tror, at  jeg var helt fra den. Men det er fordi, at  du bare vil gøre dit allerbedste, og jeg har helt sikkert været ligeså hjernedød, som andre store køkkenchefer.

I dag har Dak temperamentet lidt mere under kontrol, men hun kan stadig hidse sig op, hvis der er rod i køkkenet, eller det går for langsomt.

- Det koster ikke 200 kroner at spise hos os, men måske 2.000 kroner, og så skal tingene være i orden og mere til, siger hun.

Det forklarer også de 12-15 timer i døgnet, hun seks dage om ugen er på restauranten.

Dak er den eneste kvindelige Michelin-køkkenchef i Danmark

I Danmark er der 25 restauranter med Michelin stjerner.

Køkkencheferne er ofte mænd, og på verdensplan er kun omkring en procent af Michelin-køkkencheferne kvinder.

 I de ti år hun har været på Kiin Kiin, har restauranten bibeholdt stjernen.

- Selvfølgelig er stjernen et pres for mig, og den betyder rigtig meget. Men jeg tror ikke, den er mere et pres for mig, end jeg er et pres for mig selv. 

- Nu jeg er blevet ældre, bruger jeg den som et spark i røven. Man kan altid finde på noget nyt, der kan holde en på tæerne, og det er dejligt, at nogle sørger for, at du gør, det bedste du kan.

Daks arbejdsdag begynder omkring klokken 11.00 på Kiin Kiin, som ligger midt i København.

- Kiin Kiin er et sted, hvor man kan få duften af Bangkok på Nørrebro. Vi laver moderne mad ved, at vi tager nogle klassiske smage fra Thailand, arbejder med teksturen og præsenterer det på en anderledes måde, forklarer Dak, der udvikler retterne sammen med ejeren Henrik Yde Andersen.

Dak har ikke ejerskab i Kiin Kiin, men blev ansat i 2010 af Henrik Yde Andersen, og hun har bibeholdt Michelin-stjernen i de 10 år, hun har været ansat.

- Jeg kan godt lide friheden og vil helst være i køkkenet. Som ejer ender man hurtigt bag computeren, og det vil dræbe mig fuldstændigt. Jeg er en fri fugl, og tager tingene, som de kommer. Hvis man er medejer, så kan man ikke tage tingene, som de kommer, så er man lidt bundet, og det er grunden til, at hun ikke har sagt ja til tilbuddet om at blive medejer.

Dak har kun fri nogle timer hver formiddag, og flere gange om ugen tager hun forbi træningsstedet Arca og deltager på et crossfithold, inden hun cykler videre på arbejde.

- Jeg tænker ikke på andet end at stå op og drikke vand. Når jeg træner, er det bare mig, min krop og mit hoved, som ikke er fyldt med 800 andre ting. Jeg kan også godt lide at drikke og spise, så jeg træner også, så jeg kan gøre det, griner hun.

- Det var et kæmpe reality-tjek at være med i 'Vild med Dans'

Det lå ikke i kortene, at Dak 25 år efter hun hoppede rundt i Thailand i de prinsessekjoler hendes mor havde sendt, igen skulle i fine kjoler. Det lå heller ikke i kortene, at hun på live-TV skulle danse Tango sammen med Thomas Evers Poulsen og opnå en fjerdeplads i Vild med dans i 2017.

Hun blev selv overrasket over, at hun trillede en tåre, da hun røg ud lige inden finalen.

- Jeg har altid grint af folk, der græd. Det er jo bare et danseprogram. Men jeg havde investeret så mange følelser og kræfter i hele processen, og så var det pludseligt slut, og det kom ud i tårer.

Lige inden 'Vild med dans' var Dak blevet single efter 10 år i et forhold.

- Jeg brugte mit arbejde som terapi, og jeg var der hele tiden. Der var jo ikke noget at komme hjem til. Først ville jeg ikke deltage i 'Vild med dans', da jeg ikke ville væk fra restauranten, men min chef Henrik sagde, at det ville være godt for mig at komme lidt væk, og han fik ret, fortæller Dak.

- Jeg så det hele udefra. Jeg gav plads til mit personale, og jeg fandt ud af, at jeg ikke var uundværlig på Kiin Kiin. Det fungerede fint uden mig. Jeg kunne ikke selv komme ud af hamsterhjulet, men der kom dansen mig til hjælp, fortæller Dak om 30-års krisen i sit liv.

Dak har de sidste seks år deltaget i en håndfuld TV-programmer. Først som gæstedommer i 'Masterchef' på TV 3, og 'Madklubben' på TV 2, inden hun dansede i 'Vild med dans'. 

Senest har hun været vært på DR i programmet 'Maddysten'.

I fast forhold igen

Under 'Vild med dans' stødte Dak ind i Anders G. Jensen, der er tidligere danmarksmester i latindans og i dag direktør i Mads Vads danseskole 'VM Dans' i Århus.

- Vi troede det ville holde i 14 dage, men nu har det holdt i tre år. Anders betyder sindssygt meget i mit liv. Han er et pusterum, og han forstår, jeg kører 110 kilometer i timen, for det gør han også selv, så jeg skal ikke retfærdiggøre, hvorfor jeg bruger så meget tid på mit arbejde.

Dak trives godt i København, men slapper af i Djeld. Her har hun tid til at gøre sig nogle tanker om sin fremtid.

- Mine veninder er begyndt at få børn, og der er mange kvinder i branchen, der får det til at fungere med børn, og jeg hungrer efter at få min egen familie, fortæller Dak tænksomt, mens hun går rundt i forældrenes have i Djeld og bider i en nyopgravet gulerod.

 Hun kan godt føle, at det biologiske ur tikker. Hun vil gerne have børn, men skal lige finde ud af, hvordan hun får enderne til at nå sammen.

Kort efter besøget i Djeld og tankerne om fremtiden, bliver Dak præsenteret i pressen som den nye og fjerde dommer i ”Masterchef”. Et job hun skal have flettet ind i sit job på Kiin Kiin, så hun får ikke mindre travlt i fremtiden, og familietankerne ser ud til at være skudt til hjørne for en stund.

Ikke mange græshopper kan springe så langt som Dak. Fra Mekongfloden til Djeld, fra kokkelev til køkkenchef på Michelin restaurant, fra 'Vild med dans' og nu til dommer i 'Masterchef'.

- Jeg har faktisk aldrig drømt om noget. Hverken at skulle være sygeplejerske, læge eller danser.

- Jeg vil bare gerne være glad ligesom min mormor og være omringet af folk, jeg elsker og holder af og blive holdt af. Det er faktisk nok.

Dak har siden artiklen blev udgivet fået en datter, og er flyttet sammen med sin kæreste i Aarhus. Hun er stadig dommer i Masterchef på TV 3.

Foto: Hans Vittarp, Anne Holst Moulvad, privat

Layout: Mass Lisby