Danskernes dom: Det spiser vi juleaften
Flæskesteg, and eller noget helt tredje? En er den klare favorit.
Maverne er efterhånden fyldte, og i flere hjem er gaverne allerede blevet åbnet.
Juleaften er en aften fyldt med traditioner, men selvom vi ofte taler om den danske jul, så svinger traditionerne meget fra hjem til hjem. Mange af traditionerne omhandler maden.
Det er især flæskestegen og juleanden, som slaget står imellem. Men der kan hurtigt udnævnes en klar vinder.
Hvor to ud af tre juleselskaber i aften spiser flæskesteg, så spiser tre ud af fire juleand, hvilket gør, at anden tager en sejr. Det skriver TV 2.
Jeres aften
TV MIDTVEST har spurgt jer alle sammen på Facebook, hvilken ret I foretrækker. Også her vinder anden, som i skrivende stund har fået 243 stemmer mod flæskestegens 131. Flere skriver dog, at de endda skal have begge dele.
Det er dog ikke kun flæskesteg og and, der bliver spist rundt omkring i hjemmene. I alt 122 fortalte i vores lille Facebook-test, at de spiste andet, og flere har fortalt, hvad de skal have.
- Bacalhau (saltet torsk), som er hvad man spiser her i Portugal juleaften, skriver brugeren Heidi, og hun er ikke alene om at være i udlandet juleaften.
- Barbecue grillet tun - julen fejres i år på Mauritius, skriver Ellen.
For dem som tilbringer julen her i landet virker medister også til at være i hit. Og så er der lige endnu en mulighed, som mange har nævnt:
- Ingen jul uden kalkun, skriver Johnny.
Læs flere kommentarer herunder: