Så klart udtrykker forfatter Knud Jakobsen sig om tømrerlærlingen Charles Lauritsen fra Holstebro.
Charles har en fantastisk historie.
Fra ” Holstebro til Hiroshima” kunne den hedde eller ”Danskere som udviklede USA´s raketprogram”, eller som Knud Jakobsens bog kom til at hedde ”Danskeren bag bomben”.
- Jeg så tilfældigt hans nekrolog fra 1968 i en artikelsøgning i New York Times, og undrede mig over hvorfor jeg aldrig havde hørt om ham.
I nekrologen stod der bl.a., at Charles havde været med til at udvikle atombomben og var pioner inden for raketudvikling for forsvarsministeriet i USA.
Knud Jakobsen har i mange år arbejdet som journalist i Vestjylland, og han gav sig til at undersøge, hvem den amerikanske holstebrogenser var. Det kom der en bog ud af, som begynder således:
Hvordan kan en person være næsten ukendt og glemt i Danmark, med det CV Charles Lauritsen fik oparbejdet gennem sit liv? Det spørgsmål ville Knud Jakobsen finde svaret på, og han begyndte på en omfattende research, der mundede ud i en bog.
Charles Lauritsen var meget gode venner med den verdenskendte fysiker Niels Bohr, og Albert Einstein var også en del af hans omgangskreds, mens han arbejdede som professor i Californien på universitet ”Institute of Technology”.
- I bund og grund var Charles en rigtig vestjyde. Han gik ikke og pralede med det han lavede. Han behøvede heller ikke at gøre det. Han vidste godt, at det var gode ting han opfandt. En anden årsag til, at han ikke er nævnt i historiebøgerne er givetvis, at det han arbejdede med, var tophemmeligt, og han kunne ikke snakke om det.
Charles Christian Lauritsen blev født i 1892. Hans far havde et savværk ved Storåen i Holstebro. Faren tog sit eget liv da Charles var 10 år, og efterlod moren en forholdsvis stor formue på 30.000 kr. i 1902. Det betød mad på bordet, og Charles voksede op uden at sulte, men stadigvæk i et hjem, hvor der blev arbejdet for føden.
Efter 7. klasse kom han i lære som tømrer. Her brillerede han på skoleopholdene med at tegne rigtig godt.
Charles ville noget mere efter han blev færdig som tømrer. Han ville være arkitekt, og han kom ind på skolen i København. Efter et år skiftede han linje på Kunstakademiet, da han hellere ville være billedhugger. Der skete meget for den lille, vævre og energiske unge mand fra Holstebro.
Han blev forelsket i den medicinstuderende Sigrid Henriksen, som ligeledes kom fra Vestjylland, og han blev indkaldt til militæret. Første Verdenskrig var godt i gang, og Charles var meget lidt motiveret for livet som soldat. Midt i det hele bliver Sigrid gravid, de bliver gift og sønnen Thomas kom til verden i 1916.
Charles Lauritsen bestemmer sig for at desertere fra militæret midt i 1. Verdenskrig efter sønnens fødsel. Han tager båden til Amerika, og er efterlyst de næste syv år i Danmark for sin ugerning.
Fra Miami sender han et telegram til Sigrid med en adresse. Hun pakker sin kuffert, og med Thomas på armen følger hun efter til Amerika.
Charles, som nu bliver kaldt Charlie, byggede selv deres første hjem, en husbåd på Lake Okeechobee i Florida.
Charlie havde det som en fisk i vandet i USA. Han arbejder sig op og tjener bl.a. penge på at lave radioer. Så finder han ud af, at han vil være fysiker og søger ind på et universitet i Caltech i Californien. Han bilder dem ind, at han har en bachelor fra Odense Tekniske Skole, hvor han gik i forbindelse med sin uddannelse til tømrer. Alt lykkes for Charlie, og han består med glans, og bliver professor på universitet. Han udvikler bl.a. nogle kæmpe røntgenrør, der bliver brugt til kræftbehandling.
Charlies glansperiode bliver under 2. Verdenskrig. USA havde ikke en eneste raket ved krigens start, men det fik Charlie ændret på. På universitetet Caltech udviklede han ikke mindre end 408 forskellige raketmodeller, 51 raket motorer og 61 rakethovedet.
- Raketterne blev afgørende for USA. På en måde slog han flere mennesker ihjel end soldaterne gjorde i felten. Han var patriot, og gjorde det USA forventede af ham, fortæller forfatter Knud Jakobsen.
I 1944 blev Charlie hentet til Los Alamos i New Mexicos ørken til sit hidtil største projekt, hvor han blev sat til at udvikle komponenter til atombomben i samarbejde med J. Robert Oppenheimer, der siden fik titlen som 'atombombens fader'. Her blev Charles hurtigt indsat i Los Alamos-direktionen, hvor han altså blev en af Oppenheimers få fortrolige.
Han udviklede komponenter, lavede øvelsesbomber, og sørgede for at hele udviklingsteamet arbejdede sammen i atomprogrammet. Han overværede den første prøvesprængning, og var blandt de 13 mænd, som udgjorde Target Committee. Det var en gruppe med Oppenheimer i spidsen, som planlagde hvor og hvornår bomberne skulle bruges i Japan.
I USA har Charles Lauritsen to børnebørn. De har begge kendt deres bedstefar. Margaret Lauritsen Preiss husker ham fra sin barndom som en rar og meget stille mand, der kunne reparere eller opfinde stort set alt.
- Han holdt sig i baggrunden. Han ville ikke være i rampelyset eller i centrum for opmærksomheden. Men når vi var sammen med ham, var han meget rummelig, og han kunne være meget morsom. Han havde den her tørre humor.
Det gik op for mig meget tidligt, hvor glødende patriotisk han var i forhold til sit adopterede fædreland, fortæller Margaret Lauritsen Preiss fra sit hjem i Californien.
Herunder kan du høre Charles Lauritsens barnebarn Margaret Lauritsen Preiss fortælle om sin bedstefar på en Skype forbindelse fra Californien.
Ligesom fysikerne Bohr og Einstein forsøgte Charlie Lauritsen at forhindre skabelsen af brintbomben, som er 1000 gange mere ødelæggende end atombomben.
- Han mente, det var totalt meningsløst at lave så kraftig en bombe. Den kan udrydde nationer, og det er ikke at føre krig. Charlie var formand for de amerikanske fysikere, og sammen med dem gjorde han, hvad han kunne for at forhindre brintbomben, men uden held. Fysikerne tabte til politikerne, konkluderer forfatter Knud Jakobsen.
Charlie havde spillet en stor og afgørende rolle i atomprogrammet, og han havde gjort det uden at stille spørgsmål ved nødvendigheden. Hans land var i krig, og atombomben kunne afværge en mulig katastrofe for hans nye fædreland. Men Charlie var også en mand med samvittighed, og de mange ofre i Hiroshima og Nagasaki hvilede tungt på hans skuldre. Få år senere skrev han til vennen og kollegaen Louis N. Ridenour, som han selv havde haft som studerende.
Charles Christian Lauritsen døde i 1968, 76 år gammel af nyre kræft. Ingen havde i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, at en barndom ved Storåen i Holstebro skulle føre ham over Atlanten til et liv som raket- og atombombeudvikler, professor i fysik og rådgiver for USA´s præsidenter.
I USA er han ikke ukendt, som han er i Danmark. I USA er to laboratorier, to biblioteker og en gade opkaldt efter drengen fra Holstebro. Han fik flere hædersbevisninger bl.a. i 1948 tildelte præsident Truman ham ”Medal for Merit” for fremragende tjeneste under anden verdenskrig og gav ham dermed den højeste civile orden, som man på dette tidspunkt kunne få i USA. Få år senere fulgte kong Frederik efter, og udnævnte ham i 1953 til kommandør af Dannebrogordenen. Det skete på Niels Bohrs initiativ.
