Borgmesteren har været med i byrådet siden 2006 og siden dengang kan han godt mærke, at de sociale medier fylder mere og mere, også i hovederne på politikerne.
- Elektronik har den gode ting, men også forbandelse, at det er vildt hurtigt. Vi når næsten ikke at tænke, før tingene er på den anden side af jorden og overalt. Og det er nu engang en forbandelse, for menneske har bedst af at tænke sig om en ekstra gang, om jeg nu er helt sikker på det her.
Selv er han varsom med at lægge billeder og opslag ud på sociale medier, som han mener er et dårligt værktøj til kommunikation.
- Vi politikere er selv med til at sætte dagsordenen, hvis vi spiller med på, at man skal kunne svare indenfor samme sekund, man skal være klog indenfor alt hele tiden, og man behøver ikke overveje ting.
- Vi presser også hinanden på sociale medier, og der skal man passe på. For det er ikke de bedste beslutninger, der bliver taget i et splitsekund, og har man først skrevet det, så fanger bordet som ofte, siger Ib Lauritsen.