Dette portræt af formand for Venstre i Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, blev første gang bragt i juni 2018. Nu bringer vi igen historien i forbindelse med oprøret i Venstres bagland.

Han har ikke tal på de bestyrelser han sidder i, han arbejder med fisk og bor sammen med sin lillesøster i Hvide Sande. Han er tæt på regeringsmagten, og han er det man kan kalde Venstres bagland.

Jens Nicolai Vejlgaard er 45 år og har let til smil, og han pjatter gerne lidt i telefonen med landets ministre, når de ringer til ham. En af dem er Landbrugs- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, og han ringer den dag TV MIDTVEST er på besøg.

- Vi har en lille leg kørende om, hvem der kan lægge på hurtigst, så den anden ender med at stå og snakke ind i telefonen, efter der er lagt på, griner Jens Nicolai Vejlgaard siddende på sin truck i Auktionshuset i Hvide Sande.

Dagen er begyndt tidligere i huset på Søndergade, hvor Jens Nicolai bor med sin søster. Ingen af dem er gift eller har børn, og de er født og opvokset i huset. 

Dagen begynder altid med en andagt inden klokken seks hos Jens Nicolai og lillesøster Ann Malene Vejlgaard. Hver dag river hun et kalenderblad af med en andagtstekst, som hun læser op fra. I dagens tekst står der blandt andet ”I vores tid er det som om, vi skal være perfekte og ufejlbare, og kan man ikke leve op til det, bliver man dømt ude.Vi er hårde i vores dom over hinanden.”

Teksten bliver fulgt op af en bøn, en fadervor og en portion morgenmad. 

Dagens tekst passer ikke med den rummelighed, der altid har været i hjemmet i Søndergade. Moderen havde en købmandsbutik, og den trak alle typer mennesker til.

- Vi har altid haft et åbent hjem. Især da min mor levede kom her mange. Da købmandsbutikken lukkede ændrede det sig i sagens natur, men både min søster og jeg har hendes menneskesyn, hvor Gud er fundamentet. Vi er opvokset med vores barnetro. Det er meningen med det hele, og for mig er det en naturlig del af min hverdag. Jeg mistede min far som syv-årig, og det ligger i den kristne tro, at vi har et levende håb om at mødes igen, med dem der gik forud for os, siger Jens Nicolai Vejlgaard. 

Jens Nicolai er meget aktiv i kirken, og sammen med Ann Malene arrangerer han på 11. år grundlovsgudstjeneste i auktionshuset midt mellem alle fiskekasserne, hvor der hvert år kommer mellem 800 og 1000 mennesker. Han har også en finger med i en gospelfestival, han er formand for strandfogederne i Danmark, og flere ting han ikke kan huske på stående fod.

- Jeg elsker mit job, og jeg har mange bestyrelsesposter. Det er ingen hemmelighed, at det beriger mit liv. Hvis jeg havde haft syv hylende unger og en gal madamme derhjemme, så var det ikke sikkert, at jeg kunne sidde i en masse bestyrelser og gå til 200 møder om året. Det kan jeg så nu, og det nyder jeg faktisk, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Telefonen ringer for første gang på vej i bilen til firmaet Vejlgaards Fiskeopkøb denne dejlige, lidt blæsende forårsdag, og det bliver ikke sidste gang. Det er en kunde, der vil høre, om han kan købe nogle torsk. Det er stadig en smule mørkt. Køreturen går forbi kirken i Hvide Sande, hvor Jens Nicolai i øvrigt er formand for menighedsrådet. Efter fem minutter ankommer han til Rødspættevej 1, hvor familievirksomheden ligger.

Det var oprindeligt hans morbror, som drev virksomheden, og da Jens Nicolai blev færdig som student fra det Kristelige Gymnasium i Ringkøbing, blev han kaldt hjem til fiskene. Morbroren boede også i hjemmet på Søndergade.

- Vi var sammen 24/7 og meget tætte med hinanden. Han blev som en far for mig, og det er klart, at den morgen han faldt om i armene på mig mellem to kasser torsk var en hård oplevelse. Jeg var 25 år og blev kastet ud i at skulle drive virksomheden videre, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Det var i 1997, og siden har han drevet virksomheden videre sammen med sin søster. Han glemmer aldrig, da hans søster tog hans hånd den dag morbroren døde, og lovede ham, at hun ville hjælpe ham, alt det hun kunne. 

Klokken er nu syv, og Jens Nicolai og Ann Malene sidder klar i auktionslokalet. Fem dage om ugen, året rundt opkøber de fisk på auktionen. Sådan har det været i 26 år. Før i tiden foregik auktionen omringet af fisk. Nu foregår den foran computeren i et lokale på havnen. 

Mængden af fisk er lille denne morgen på grund af dårligt fiskevejr. Kun 10 tons, hvor der på en normal dag er omkring 20 til 30 tons. 130 kasser fisk, cirka 40 procent af dagens udbud, gik til Vejlgaard Fiskeopkøb. Firmaet får betaling efter mængde og ikke prisen på auktionen. Den betales af firmaets kunder som er grossister, mellemhandlere og store fiskehandlere.

- På et tidspunkt melder jeg mig ind i Venstre. Det var i surhed over at Kristendemokraterne støttede Poul Nyrups regering. Så gik der to dage, og så ringede den lokale venstreformand for Klittens Venstre og spurgte, om jeg ikke ville komme til generalforsamlingen. Og han lokkede med et gratis måltid mad. Nu har jeg altid været glad for mad, som man nok kan se, så jeg troppede op. De manglede en til bestyrelsen, og så klappede fælden, og så har det udviklet sig roligt gennem de sidste 20 år, fortæller Jens Nicolai Vejlgaard.

I dag er han organisationsmand i Venstre, og det man kan kalde Venstres bagland. Da vi spurgte ham om sine gøremål i Venstre tog det ham, i kort form, 2 minutter at redegøre for sine gøremål og poster gennem tiden. 

I dag er han formand for Venstre i Region Midtjylland, han sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget, som er Venstres maskinrum, som ledes af statsminister Lars Løkke Rasmussen.

- Til at begynde med var det lidt surrealistisk at sidde og diskutere Danmarks fremtid med Lars Løkke eller Kristian Jensen, men nu ser jeg det som et sundhedstegn, at man nærmest ved en fejl kom ind i en bestyrelse, og faktisk kan få indflydelse på den politik, som føres, ved at være medlem af et parti. Tænk sig, at lille Jens Nicolai fra Hvide Sande kan få lov at sidde og diskutere med landets ministre, fortæller Jens Nicolai, alt imens han pakker fisk til sine kunder sammen med sin søster. 

Der bliver arbejdet effektivt i fabrikshallen på Rødspættevej 1. Ann Malene lidt hurtigere end sin storebror.

- Hun render stærkere end det store tandhjul, og det er hende, som holder mig i øerne, og det er hende der siger, at nu skal jeg komme i gang og videre. Det er dejligt at have sådan en til at jage med mig, og som kan gøre ting for mig og med mig. I det daglige er hun en vigtig brik, så vi kan få det hele til at fungere, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Ann Malene ejer halvdelen af virksomheden, og de dage, Jens Nicolai er til møder og udenbys, klarer hun det alene.

- Vi har et helt specielt bånd og holder utrolig meget af hinanden på godt og ondt. Vi har fællesøkonomi og har huset og vores bedsteforældres landejendom sammen, men tanken om at bo hver for sig har aldrig været i vores hoveder, siger Ann Malene Vejlgaard.

- Hverken mig eller Ann Malene er gift eller har børn, så at slægten måske uddør, det er da nogle tanker, som nogen gange kan fylde en. Men vi har det godt, hvor vi er, og set i den henseende er vi glade og tilfredse med vores liv, tilføjer Jens Nicolai Vejlgaard.

Ofte er Jens Nicolai væk om aftenen til møder, og dem har han cirka 200 af om året. Men han kommer altid hjem igen, og kun to gange på 26 år, er han blevet væk fra fiskeauktionen om morgenen. Han blev inviteret med Venstres forretningsudvalg til Bruxelles, og det ville han alligevel ikke gå glip af.

- Lige pludselig stod jeg sammen med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Lars Løkke bød mig velkommen og ønskede mig tillykke med mit pas, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Dagens pakning af fisk slutter ved 11 tiden. De lander, som de fleste fisk fra auktionen, i andre lande i Europa, som er mere fiskespisende end danskerne. 

Tilbage på kontoret ordner han papirarbejde, og telefonen ringer i en lind strøm. En af dem er finansminister Kristian Jensen. De skal til samme møde, og aftaler en tidsplan. Kort efter ringer præsten. Det handler også om et arrangement, som han skal skrive et indlæg til kirkebladet om. Inden frokost når han lige en kop kaffe på Sømandshotellet sammen med fiskerne.

- Jeg kommer i vidt forskellige kredse. Om jeg sidder på Sømandshjemmet, eller jeg sidder på kirkebænken eller er på Christiansborg eller til auktionen, så møder jeg mange forskellige mennesker, og den mangfoldighed gør også, at jeg kan bringe nogle ting videre i systemet. Det er lettere at komme igennem til magthaverne, når de sidder på ministerkontorerne, fortæller han.

- Min intension er, at der skal være den korteste vej fra Maren i kæret til Venstres formand, og statsministeren skal lægge øret til græsset og høre, hvad der sker i baglandet. Jeg ser min egen rolle som bindeled fra nærområdet og videre op i systemet til Venstres ledelse, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

I de politiske kredse kalder de for sjovt Jens Nicolai og hans bagland for Søllerød vest. Venstres hovedkvarter ligger i Søllerød. Han bliver også kaldt ”Rødspættevej nr. 1”.

- Det er måske lidt voldsomt at kalde mig det, men der er mange der ringer for lige at stikke fingeren i jorden, og for at høre hvad der er op eller ned, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Fakta er, at Venstre står stærkt i området, selvom de har tabt terræn mange andre steder. Da Jylland blev gult på grund af DF ved sidste EU-Parlamentsvalg i 2014, var der blåt i Hvide Sande og omegn, og det samme skete ved valget i 2015, hvor fødevareminister Esben Lunde Larsen blev valgt i kredsen. Venstre er stadig det største parti i kommunen og har borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ann Malene er kørt i forvejen og har forberedt frokosten. Mens hun snitter grønsagerne, siger hun med et smil, at hendes storebror er af den gamle skole.

- Han siger selv, at han er udpræget bogligt begavet, og deri indgår ikke rengøring og madlavning. Men hun tilføjer hurtigt, at de finder ud af det, selvom de ligesom andre kan være uenige, siger Ann Malene Vejlgaard.

Det var for eksempel en kamp for Ann Malene at få lavet et nyt køkken. Jens Nicolai kan gode lide, at tingene ser ud, som de altid har gjort. Stuen i hjemme ser således ud som den gjorde, da deres mor døde for 11 år siden. Men køkkenet er nyt, og Jens Nicolai indrømmer nødtvunget, at det er fint, men han synes nu det gamle fungerede fint nok.

- Vi mundes, og kan blive gale og tvære, men inden vi går i seng, så er der faldet ro på, fortæller Jens Nicolai Vejlgaard.

Denne eftermiddag bliver der tid til at tage en tur til hus nummer to. Det ligger i Lyngvig, midt mellem fjord og hav, 10 minutters kørsel fra Hvide Sande. Her boede hans bedsteforældre, og huset arvede de efter morbroren. Det er som at træde ind i en tidslomme, når man dukker sig og går ind i huset. Intet er ændret de sidste 50 år, og Jens Nicolai holder af at sidde og fundere lidt i de vante omgivelser. 

Ved sidste kommunalvalg fik han et hint om, at tage det lidt med ro.

- Jeg havde ikke været til doktor i 25 år, men lige pludselig følte jeg, at jeg ikke kunne få luft. Det viste sig, at der er lidt bøvl med hjertet, og nu går jeg regelmæssig til lægen, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Han forsøget at spise lidt mindre og sundere, og så forsøger han også at nå i fitnesscenter et par gange om ugen, men den bedste nervemedicin er at køre en tur ved havet, hvis man er lidt oppe og køre, konkluderer han. 

- Det giver ro. Jeg har faktisk aldrig været ude og bade. Det er ikke derfor jeg render til havet, men det er for at passe mit arbejde som strandfoged, og så nyde stilheden og naturens kraft og vælde. En halv time kan gøre underværker, oplyser han siddende i sin grønne traktor en vindblæst eftermiddag ved Vesterhavet, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Frisket op af vinden, når han en tur i fitnesscenteret inden aftensmaden. Den består af Ann Malenes smurte håndmadder.

Sidste punkt på dagsorden denne helt almindelige dag for Jens Nicolai Vejlgaard foregår i et øvelokale i Klittens Menighedshus. Her øver han sammen med en snes andre under ledelse af kirkens organist Anne Marie Hjelm. De synger i kirkens kor, og så synger han også i Klitten Tenorer.

- Her kan jeg koble helt fra og slappe fuldstændig af. Ingen tanker om hvor mange fisk der er i morgen, eller problemer med Lars Løkke, der er kommet i uvejr, siger han med et smil om munden, inden han sammen med de øvrige mænd øver tenorstemmen med ”Sangen har vinger”, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Om et år står Jens Nicolai med sikkerhed stadig og synger i koret. Han bryder sig nemlig ikke om grundlæggende forandringer i livet, og på spørgsmålet om han har nogle fremtidsplaner, svarer han:

- Jeg vil da gerne ud engang imellem, men når jeg er i København en dag eller to, så glæder jeg mig til at komme hjem igen og rulle vinduet ned og lugte til den friske luft fra havet, siger Jens Nicolai Vejlgaard.
 

Tekst: Anne Moulvad

Billeder: Lone Bergholt Hald og Anne Moulvad

Opsætning: Malene Skree Nordsmark

Artiklen er bragt i juni 2018