Karin fødte på landevejen I Hvide Sande er det noget, man må forberede sig på

Langt de fleste fødsler foregår på hospitalerne eller som planlagte hjemmefødsler. Men der er også de fødsler, som foregår et sted midt imellem. Nemlig på landevejene. En af de fødsler var Karin Huus fra Hvide Sande hovedperson i, da hun i september fødte datteren Anna.

- Det tager jo fem kvarter at køre til Herning, så herude er det ikke noget ukendt. Jeg tror, jeg kender fem-seks stykker personligt, som har prøvet det, og jeg fik lige at vide i går, at en længere nede ad vejen også lige har født i ambulance. Så det er bare noget, vi oplever og hører om tit, fortæller Karin Huus, imens hendes mand fortsætter.

- Vi har sådan en lille mandeklub af usportslige mænd, der mødes og spiller hockey hver torsdag. Vi er 13 på holdet, og tre af os har født på landevejen. De andre tog selv imod deres døtre, så det er nogle seje mænd, fortæller Andreas Huus.

Derfor er det med landevejsfødsler også noget, mange i Hvide Sande taler om og flere endda forbereder sig på. Det fortæller ambulanceredder Marius Christensen, som selv har taget imod 10 børn på landevejene.

- Der er mange unge mødre, der går og tænker på det. Min datter har selv tænkt den tanke, at hun nødigt vil føde ved sin far, men det er jo sådan, livet er i et lokalsamfund.

Og Marius Christensen er efterhånden ved at have en del erfaring inden for området. Derfor kan han også så småt se et mønster i, hvor på landevejene familierne holder ind.

- Brejning har været højaktuel. Men det kan jo også være humper i vejen, der sætter det i gang, fortæller Marius Christensen i et grin.

I nogle tilfælde når en ambulance frem, men andre gange må forældreparret stå alene med det lille liv, der insisterende presser sig vej til verden. For Karin og Andreas var førstnævnte tilfældet - måske fordi de godt forberedte havde et par gode råd fra flere vennepar i bagagen.

- Vi har nogle bekendte og nogle venner, der har stået i den samme situation, som har taget imod deres egne børn, fordi ambulancen ikke nåede at komme dem i møde. De har også oplevet, at ambulancen kørte forbi, fordi der var forvirring om, præcis hvor de stod på hovedvejen.

Derfor lød rådet, at Andreas skulle huske at tjekke det nummer, der står på vejpræsten - de hvide pæle i vejkanten - og give det til alarmcentralen. Det giver ambulancen mulighed for at finde den nøjagtige placering.

Det var heldigt, at Andreas Huus huskede det tip, for der var ikke meget tid til slinger i valsen. Ambulancen ankom klokken 08:38 denne septembermorgen, og klokken 08:42 blev Anna født. Desværre uden Andreas' vidende.

- Ambulanceredderne og lægen bød mig ind i ambulancen, så jeg smed lige en taske med skiftetøj derind. Så skulle jeg lige lukke bagklappen på vores bil, og da jeg kom tilbage, kommer den taske bare retur ud i favnen på mig: "Der er ikke plads til dig" siger de og lukker døren.

Øjeblikket efter føder Karin, imens den intetanende far står udenfor. Det er først, da ambulancen med Andreas lige i hælene når Videbæk, at han får at vide, at Anna er født.

For Karin, Andreas og Anna Huus endte den kaotiske start på Annas liv heldigvis lykkeligt.

- Mange spørger, "var du ikke chokeret, og var det ikke traumatisk". Der har jeg kun kunnet sige, at når det gik så godt, så var det da bare dejligt at komme ind til Herning, og man så havde født. Men hvis der havde været nogle komplikationer, så kunne det jo virkelig have været fatalt, fortæller Karin Huus.

Det er en tanke, hun helst undgår, men snart må flere måske tage ved lære af familiens erfaringer. Når fødselsafsnittet på Regionshospitalet Gødstrup til september slår dørene op, så lukker fødeafsnittene i både Herning og Holstebro, og flere midt- og vestjyder må tilbagelægge endnu flere kilometer for at nå frem til nærmeste hospital.

Det er imidlertid ikke noget, der bekymrer formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.

- For det første er der jo lægebiler, og der er ambulancer med fuldt udstyr. Man har også fået motorvej, så der er blevet bedre vejforbindelser, siden vi traf beslutningen, så det er spørgsmålet, om det (centraliseringen af sygehusene, red.) giver længere afstand, siger Henrik Gottlieb Hansen (S).

En anelse mere bekymret er medlem af hospitalsudvalget Susanne Buch (SF), der selv bor i Brejning tæt på Lemvig. Hun var en af dem, der kæmpede hårdnakket for, at regionshospitalet skulle placeres i Aulum, så det ikke kom for langt væk fra vestjyderne. Dog uden held.

- Jeg stadig ked af det og træt af det, og at jeg tabte den kamp sammen med vestjyderne – for det føler jeg, at vi gjorde – det er en af de ting, som jeg stadig kan knibe en tåre over i ny og næ, hvis jeg bliver bedt om det.

Derfor kæmper hun nu for flere jordemødre. Ligesom Hospitalsudvalgets formand er Susanne Buch nemlig ikke isoleret set nervøs for landevejsfødslerne, men hun er nervøs for, at de fødende ikke bliver klædt godt nok på til oplevelser som familien Huus', fordi landets jordemødre er presset.

- Fødsler bliver aldrig en rutineopgave, og det er som sådan heller ikke farligt at føde, men det er noget, der gør mange nervøse - og folk skal ikke være bange for at bosætte sig i Vestjylland.

Netop flere jordemødre kunne måske have gjort en forskel i Karin og Andreas Huus’ situation. De nåede nemlig ind på hospitalet den nat, Anna ville til verden, men blev sendt hjem igen, da Karin ikke var langt nok i fødslen til, at man den travle nat ville give hende en hospitalsseng.

- Vi forklarede, at vi havde fået at vide, at vi skulle køre i god tid, men de mente, at der kunne gå flere døgn, før veerne gik i gang igen, fordi mine veer var gået i stå midt i det her stress med, at der hverken var fødestuer eller jordemødre nok, fortæller Karin Huus og fortsætter.

- Allerede da vi kom ud i bilen igen, fik jeg ret stærke veer, og det føltes ret forkert at køre tilbage mod Hvide Sande, men jeg var bare virkelig led ved og ked af, at vi sådan havde belemret personalet.

Det er situationer som denne, Susanne Buch håber, at flere jordemødre kan ændre på. Med flere jordemødre kan de fødende blive klædt bedre på, og den samme jordemoder kan følge den fødende under hele graviditeten. På den måde kender fødeafsnittene de gravide bedre, inden de går i fødsel og vil ofte kunne forudse, om der skal prioriteres en seng til nogle i særligt god tid.

I dag er Anna en glad lille pige på seks måneder, og hun har det rigtig godt. Længere nede ad familiens vej er et nyt lille barn lige blevet født på samme måde, og en ting er sikkert. Det er ikke det sidste barn i Hvide Sande, der kommer til verden på en af de midt- og vestjyske landeveje.