112-fotograf lever af blå blink og ulykker: - Der er ting man aldrig glemmer

Når ulykken rammer, er det ikke kun politi og brandvæsen, der rykker ud. Det samme gør et stigende antal pressefotografer, der har gjort det til deres levevej at tage billeder af alt det, vi ellers helst ikke vil tænke på.

En af dem er 112-fotografen Peter Erfurt. Hans arbejde balancerer hele tiden på kanten mellem at få det gode skud i kassen og samtidig have respekt for mennesket.

- Jeg er nok lidt til den forsigtige side. Jeg vil hellere undvære at tage et billede, end jeg vil tage et billede, jeg er i tvivl om.

112-fotograf ved et tilfælde 

I knap tyve år har 70-årige Peter Erfurt arbejdet som 112-fotograf. I den tid har han dækket alt fra mordsager og brande til eftersøgninger og trafikulykker. Men det er ikke de blå blink, der drager ham.

- Jeg er fascineret af beredskabets arbejde. Den ro, de formår at få skabt midt i en ellers kaotisk situation, det er dét, der fascinerer mig, fortæller han.

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at Erfurt endte som 112-fotograf. For mere end tyve år siden var der en brand i en lade ved hans private hjem i Skægkær lidt uden for Silkeborg. Her rykkede brandvæsenet ud og gjorde så stort indtryk på Peter Erfurt, at han gerne ville betale dem tilbage.

- Så jeg tilbød at tage nogle fotos af deres arbejde til deres hjemmeside, og det greb så om sig. Men det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg endte med at være 112-fotograf.

Har klare grænser

Sideløbende med jobbet som fotograf har Peter Erfurt været freelance oversætter og redaktør på flere fagblade. Et ensomt job, der kunne passes fra hjemmekontoret.

- Så derfor nyder jeg nok også at komme ud med kameraet, når der sker noget, fortæller han.

For Peter Erfurt handler arbejdet som 112-fotograf hele tiden om balance. Han lever af at tage billeder fra ulykker, men han har også en klar grænse for, hvad han ikke vil være med til.

- Min grænse går der, hvor det begynder at blive personligt. Og hvor jeg hele tiden skal have i hovedet, at der sidder nogen bagefter. Uheldet er jo overstået for mig, når jeg kører hjem, men det er det ikke for dem, der var involveret. Og heller ikke for de pårørende. Det er noget af det, jeg skal have i baghovedet, siger han.

Derfor tager Peter Erfurt ikke billeder af ofre eller af eksempelvis blodige airbags, som han siger. Men det er der ifølge fotografen mange andre, der gør.

Virkeligheden har ændret sig markant

For tyve år siden var der ikke var ret mange fotografer, der dækkede 112-området, men virkeligheden er en helt anden i dag. Og det er både godt og skidt, mener Peter Erfurt.

I dag kan alle med en mobiltelefon i hånden tage fotos og sælge dem til medier over hele landet. Og konkurrencen hilser Erfurt mere end velkommen, men han mener, der er sket et skred i ordentligheden.

- Jeg har ikke spor imod, at der er nogen, der tjener 200 kroner på et billede, fred være med det. Det ville jeg ikke gå for. Men ordentligheden, synes jeg, mangler. Tit står de med deres mobiltelefoner helt oppe i nakken af redningsfolkene, og det, der så sker, er, at alle fotografer bliver jaget 300 meter væk. Det er umulige arbejdsvilkår.  

Samarbejder tæt med beredskabet

Efter to årtier på landevejen har Peter Erfurt opbygget et tæt samarbejde med landsdelens beredskaber. Og hos Midtjysk Brand & Redning i Silkeborg hilser indsatsleder Allan Riisberg Erfurts arbejde velkommen.

- Han har sin etik på det rette sted. Han har en forståelse for dem, der er kommet til skade. Han sørger altid for, at på de billeder og den video, han optager, der er ofrene ikke med. Det er ikke noget, der kan skade dem yderligere. Så det har han meget, meget stor forståelse for. At der er nogen i den anden ende, fortæller Allan Riisberg.

- Der er en gensidig respekt. Jeg ved godt, at når jeg kommer, så skal jeg ikke som det første gå hen og snakke med indsatslederen, for han har travlt. Vi er gode bekendte, men vi er ikke venner. Vi har et professionelt, kammeratligt forhold til hinanden, stemmer Peter Erfurt i.

Peter Erfurt er far og ægtemand. Han lever et ganske stille liv i hjemmet i Skægkær, nord for Silkeborg. Men han er bevidst om, at hans job er specielt og kræver en mental styrke. For det kan af og til være svært at være vidne til andre menneskers ulykke.

Får stadig en klump i halsen

- Jeg kan godt have det sådan, at når jeg kører ud til et uheldssted, så dirrer det i en. For hvad møder dig? Hvad er det, du kommer frem til? Det ved jeg jo aldrig, siger han.

For nogle år siden rykkede Peter Erfurt ud til et solouheld ikke langt fra hjemmet. En ung mand var kørt frontalt ind i et træ og var dræbt på stedet. Erfurt var en af de første på ulykkesstedet og troede, at han var mødt ind til en ganske "normal" arbejdsdag. 

- Men da brandvæsenet kommer frem, så viser det sig, at den unge mand er indsatslederens nevø. Der lægger man kameraet, forklarer Peter Erfurt tydeligt berørt af situationen.

- Ja, jeg kan godt stadig få en klump i halsen. For det er jo et menneske, man kender. Og det skal man også bare være bevidst om, at man kan komme ud for. Så der er altså ting, man aldrig glemmer. Jeg godt kan lægge det bag mig, men aldrig glemme det. Men jeg kan godt leve med de ting, man sommetider har været udsat for.

Og i de sværeste situationer kan Peter Erfurt benytte sig af det tætte samarbejde med beredskabet. Ofte kører han ned til brandstationen for lige at drikke en kop kaffe og vende oplevelsen med dem, der også var til stede. 

- Det er en rigtig god ting. Fordi du får ligesom lagt låg på, og jeg har fået at vide, at døren altid står åben, hvis jeg har brug for en snak, fortæller han. 

Peter Erfurt har rundet de 70 år. Men han er på ingen måde klar til at lægge kameraet på hylden. Dog har årene lært ham, at det er helt okay at vende linsen væk. 

- Hvis jeg kigger tilbage på de tyve år, så synes jeg generelt, jeg har god samvittighed. Jeg har ikke noget, jeg behøver at skamme mig over.

Peter Erfurt arbejder freelance i sin enkeltmandsvirksomhed 24-7 News og er medlem af Dansk Journalistforbund.