Babyer får Bach og Vivaldi ind med modermælken

Sundhedsplejen i Thisted eksperimenterer med, hvordan spædbørn tager imod klassisk musik.

Musikbabier

Det er ikke blandt de yngste, den klassiske musik typisk finder sine fans. Men hvordan reagerer spædbørn egentlig på oplevelsen af musik helt uden ord? Lige nu er en flok helt små thyboer en del af et musikalsk eksperiment.

Sundhedsplejen i Thisted og to musikere fra Aalborg symfoniorkester har over seancer eksperimenteret med, hvordan babyer oplever at være i et univers med klassisk musik

- Han var helt rolig og sådan noget, og han plejer også, når der er flere folk, at blive lidt urolig og sådan lidt ked af det, men her der sad han og kiggede rundt og hyggede sig siger, Steven Jensen fra Sundby, om sin søns møde med den klassiske musik.  

Nogle af babyerne fik sig en på øjet til de klassiske toner. 
Nogle af babyerne fik sig en på øjet til de klassiske toner. 
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

- Eksperimentet går jo på, at den klassiske musik jo også har mere blide og rolige toner, og måske i en stresset hverdag kan det være noget, der kan berige småbørnsfamilier, siger Merethe Vinter, der er sundhedsplejerske i Thisted Kommune.  

Formålet er også at styrke relationen mellem forældrene og barnet. 
 

Dyb koncentration om den klassiske musik.  
Dyb koncentration om den klassiske musik.  
Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

- Forskining omkring babyer og musik siger, at musik har rigtig god indvirkning, hvis det kan skabe følelser i barnet, og de følelser kan blive delt sammen med forældrene, siger Merethe Vinter. 

Sundhedsplejerskerne i Thisted vil nu evaluere forløbet og beslutte, om tilbudet skal være permanent i kommunen.

1:47
I Thisted eksperimenterer de lige nu med, hvordan spædbørn tager imod klassisk musik